419 / 795
K astellets forskellige Stalde, sæ rlig M adam Bugges Stald 4Q5
Tidspunkt som den gamle Stald, der er saa forfalden, at
den skal ombygges (Ingk. Ark. Nr. 2); Sagen lod imidler
tid vente paa sig; og den 28. Juli opgav man den ganske,
da den var for fugtig, eftersom dens Gulv laa lavere end
Gadens Niveau (Ingk. Ark. Nr. 50). Stalden blev derfor
flyttet over i en gammel uafbenyttet Hestemølle, der laa
i Bygningens Gaard langs Voldfoden. Først i 1800 faar
man gennem nogle af Løjtnant ved Ingeniørkorpset
J. C. V. Steenstrup udførte Tegninger (1. Bygnings
distrikts Arkiv) at vide, at Materialhestene formentlig har
staaet i disse Stalde. Ad samme Vej erfarer man, at den
sydligste Del af den lange Stald langs Svanestokkens
Østside anvendes som Stald og den mellemste Del som
Affutageværksted.
I en af Generalmajor G. C. Støcken den 20. April 1727
udgivet Instruktion (Milit. Reskrs. I. 446) hedder det i
Pkt. 22, at »Dem, der har Heste i de herværende Stalde,
maa daglig ved deres Folk lade Gødningen udbringe paa
de behørige Steder«, og i Pkt. 39 »Ligeledes maa det ikke
tillades, at nogen har Lys om Natten i Stalde . . . . el. lign.
farlige Steder, uden at det sidder i en Løgte. Ingen maa
ryge Tobak, hvor der er Foder og Hø, mod 4 Rdl.s Straf,
men er det en Musketer, da med Spidsrodsstraf«. Af Ord
lyden fremgaar det tydeligt, at der er Tale om flere
Stalde, ligesom man faar Indtryk af, at andre end de
militære kunde have Heste staaende i dem, hvilket og-
saa paa et langt senere Tidspunkt viser sig at være rig
tigt.
Allerede før 1732 maa den omtalte Inddeling af den
lange Bygning paa Svanestokkens Østside have fundet
Sted; thi det viser sig nu, at det sydligste Rum er 32
Fod langt og anvendes som Affutagehus, det mellemste
44 Fod langt og anvendes som Oplagsrum for Træ til
Tørring, medens den nordligste smalle Del betegnes som
Gennemgang fra Vagtmesterens Have til Gaarden til Sva