504 / 795
490
Flemm ing Dahl
1918, S. 373— 75, og
J. Parker Sm ith’s
Appendix VI i
John H.
Humphreys’
»Proportional Representation« (1911).
36) Srnl.
A. L. C. de Coninck:
»I Anledning af og om Fæ lledsfor
fatningsudkastet«, Kbhvn. 1855. Dette var et Hovedformaal for
An
drer,
og det er derfor k u n d e l v i s r i g t i g t , naar
Braunias,
1. c.,
S. 201, hævder, at den væsentlige Hensigt rned Loven af 2. (ikke
5.!) Okt. 1855 var: »das Bestreben, zu verhindern, dass die deutsche
Mehrheit in der schlesw igschen Ständeversamm lung die dänische
Minderheit von der Vertretung im Reichsrat des Gesamtstaates aus-
schliessen könnte«.
37) 2. Okt. 1863 udtalte
Andrce
f. Eks. i Monarkiets Rigsraad: »Man
taler idelig og atter om, hvorledes det i Statslivet alene er Majori
teten, der har Ret til at herske; det er den, man skal bøie sig for;
men det er naturligvis en fuldstændig M isforstaaelse. I de
endelige
Beslutninger
skal Majoriteten herske, og dens Villie respekteres;
men saalænge der er Tale om en Overveielse, saalænge der er Tale
om at fremkalde en om fattende Diskussion, for derigjennem med
Modenhed at kunne fatte Beslutninger, saalænge skal man ikke
binde Munden paa Minoriteterne; saalænge skal man give dem Ret
til i Forhold til deres Talrighed at udtale deres afvigende Ansku
else« (Dahl, S. 228).
38) o: F o r d e l i n g af disse paa uretmæssig mange Kandidater,
som altsaa ikke vælges med fuld Kvotient, men med m indst muligt,
tilmed ofte forskelligt, Stemmetal. — I sin P ièce »On Methods of
Electing Representatives« (London 1868), S. 17, definerer
H. R.
Droop
den » t i l s t r æ k k e l i g e « Kvotient ( » M i n i m u m s k v o
t i e n t e n « ) ved Formelen:
Stemmer
forhøjet til nærmest følgende hele
Mandater-)- 1* Tal eller, eventuelt, + 1, medens:
Stemmer
med Bortkastelse af
» f u l d« Kvotient = --------------- »
, _ .
Mandater en eventuel Brøk.
En yderligere Forbedring af den Droop’ske Formel er den saa-
kaldte »F r a c t i o n a
1
Q u o t a « (o: Brøkdelskvotaen), hvorKvo
tienten udregnes med to eller tre Decimaler, hvilket er af særlig B e
tydning i smaa Valgkorporationer (Braunias, 1. c., S. 210, Hoag-Hal-
lett, 1. c., S. 383— 86). — Hvis f. Eks. 300 Stemmer skal vælge 7
Repræsentanter, og Partiet A har opnaaet 190, Partiet B 110 Stem
mer, vælges der efter
Andræ’s
Metode (med »fuld« Kvotient 42) 4
Repræsentanter for Partiet A og 2 for B, hvorefter Partiet B med
Resten 26/42 opnaar det 7. Mandat. Men ved at ty til
D roop’s
»til
strækkelige« Kvotient (38 Stemmer) tager A 5 Mandater, og B faar