505 / 795
Andræ og Forholdstalsvalgmaaden
491
kun 2, et Resultat,
Anclræ
protesterer kraftigt imod, men som i øv
rigt ogsaa fremkommer ved den yngre
d’H ondt
'ske Metode og visst-
Stemmer for
Parti:
A
503
B
312
C
249
I alt:
1064
Mandater:
7
Valgmaade:
Valgkvotient:
Anmærkning:
Andræ
(»fuld Kvo
tient«, »Simple
Q uota«):
2I3 2 d:2
97
' m 9*2
1 ^ = 1 5 2
Overalt er bortset fra
Valgalliancer
;
sml. nedenfor.
Droop
(»tilstræk
kelig Kvotient«,
»Minimumskvo
tient«) :
» S -
2 - 4 o: 2
134
Æ : 2
134
1064 - 1 3 3
.„ .+ 0 6 4 ^ - 1 3 4
134 > -------^-------
o:
andre Minoriteters Sum
Repræsentanter
(7 + 1 )
d e r + 1= 134
Forsøg paa
»Strækning af
Stemmerne
« (ved
»Fordeling« eller
»Gruppering«):
4— o: 4
125
2 - 2-
o
:2
125
.124 .
l m o:1
249
X > " 2“
o
:125
som Mindstetal
A kan altsaa give 3
Kandidater 126 Stemmer,
een 125, C een 125 og
een 124 Stemmer,
D’Hondt’s
Listevalg
med ’ »Fordelings
tal« :
Divisor 1
„
2
„
3
„
4
„
5
9 503
3) 251 V«
5)167
2h
7) 125 8/4
100 3/6
2) 312
6) 156
104
78
9 249
12492
83
- ~ = 1 2 5
3¡4
4
,,Fordelingstallet“
nok i Nutiden alm indeligt vil blive betragtet som rigtigt. Jfr. for
øvrigt Dahl, S. 62— 63, 74, 92—93, 98—99. End mere kan » S t r æ k
n i n g a f S t e m m e r n e«, som ovenstaaende Skema vil vise, føre
til faktisk samme Resultater som d’Hondt’s Metode. Den ber paape
gede Forskel imellem
Droop’s
System og S t r æ k n i n g s eksemplet
gælder dog kun, hvis Partierne opererer h v e r f o r s i g. I Tilfælde af