522
Hans Knudsen
Da St. Joachimsordenen spillede en saa mægtig Rolle for
Levett Hanson, og da den ellers synes at være ret ukendt,
skal det nødvendigste oplyses om den, væsentligst efter
han s egen Bog. Hertugerne af Sachsen-Koburg og W iir-
temberg-Oels, F y rst Piccolom ini m. fl. oprettede i 1755 en
Orden, kaldet R idderne af Jo n a th an s Ordenen, Fo rsvarere
af det guddommelige Forsyns Ære, men i 1785 skiftede den
af forskellige Grunde Navn til »Den ridderlige, verdslige og
kapitulære Orden af St. Joachim, den salige Fader til den
hellige Jom fru Marie, Vor Herre og Frelser Jesu Christi
Moder«. Formaalet synes bl. a. at have været at tilveje
bringe Hjælp til trængende adelige af begge Køn, men Le
vett Hanson indrømmer, at meget var der ikke naaet i den
Retning; derimod var den storslaaet organiseret med en
Stormester i Spidsen, ved den Tid Greven af Leiningen-We-
sterburg, hvis Rigsum iddelbarhed stærkt betones. Der var
ellers et i hver Klasse begrænset Antal af Stor-Konnnandø-
rer, Kommandører og Riddere sam t Ekspektanter, og saa
var der et Storkors og et Lillekors for Damer. Korset var et
ottetakket Guldkors i hvid Emaille med en Laurbæ rkrans
og et Billede af St. Joach im , desuden var der Unifo rm er for
de forskellige Grader, og der gives en indgaaende Skildring
af Optagelsesceremoniernes Skønhed og Højtidelighed, men
alt det kunde dog forbigaas, n a a r fravæ rende Personer
optoges.
Endelig m aa det ikke glemmes, at Ordenen havde en
Kansler og en Skatmester, og til Kancelliet skulde der ind
betales Æ resgebyrer ved Udnævnelser: 452 D ukater Spe
cies af en Stormester, 226 af en Storkommandør, 164 af en
Kommandør og 82 af en Ridder; fra 1800 var Levett H an
son Ordenens Vicekansler og saare interesseret i at skaffe
den Udbredelse.
Der foreligger fra 1788 en lille T ryksag om denne Orden,
E tat present de L ’Ordre equestre seculier et chapitral de
St. Joachim«, i hvilken alle daværende Ordensmedlemmer




