537 / 795
St. Joachims Ridderen Sir Levett Hanson
523
var anført, mest Tyskere, adskillige Polakker og nogle
Svejtsere samt to af Kongen af Danmarks Kaptainer, nem
lig Chr. F r. Biilow og August Fr. Biilow. I Slutningen fin
des forskellige Bekendtgørelser, og Sproget bliver her Tysk.
Det indskærpes, at der ikke kan gives Henstand i de aar-
lige Kancellibidrag, og der tages til Genmæle mod den util
børlige Formodning, at disse Penge »platterdings zum P ri
vatvorteil der gegenwärtigen Adm inistratoren des Ordens
eingeholt werden«.
Endnu i A. M. Perrots »Collection historique des ordres
de chevalerie«, Paris 1820, nævnes denne Orden under
Sachsen-Koburg-Saalfeld,1) og paa Tavle XXXVII er. der
farvelagte Billeder af Ordenstegnene. Det oplyses, at R id
derne gør Løfte om Tilbedelse af det højeste Væsen, Tole
rance mod alle Religioner, Troskab mod deres Hersker,
Hjælp til trængende m ilitære, fattige, E nker og faderløse
under Devisen: Deo, P rincipi, Legi. Senere V idnesbyrd om
dens Eksistens eller T idspunk tet for dens Forsvinden er
det ikke lykkedes at finde.
Videre beretter Levett Hanson, at for Ordenens alminde
lige Reputation havde det været af Betydning, at Leopold II
1790 gav Grev Christian af Leiningen Lov at bære dens In
signier, og at Frederik W ilhelm af Preussen 1791 gav en
Løjtnant Cronhelm en lignende Tilladelse, men som han
skriver: »Den Begivenhed, som h a r paatryk t Ordenen et
uudsletteligt Berømmelsens Mærke, er Udnævnelsen og Op
tagelsen af Nelson, denne Nutidens berømmelige Helt, som
Stor-Kommandør «.
Levett Hanson var kommet i Tanker om sin gamle Skole
kammerat, og paa Nelsons Fødselsdag, den 29. Septbr. 1801
afgik et Brev til ham om den ham tiltænkte Æ re ; men først
i 1802 fik han hs. Britanniske Majestæts Tilladelse til at
bære denne Orden, og den 2. April (altsaa paa Aarsdagen
x) Perrot S. 221.