St. Joachims Ridderen Sir Leveft Hanson
545
l'ra en større Verden. Han følte sig beæret, n aa r han fik
Ros for sine Breve, og der er ingen Ende paa hans Beiin
dring for Levett Hansons klassiske Stil og Elegance.
Af hans Breve kan det ses, at Levett Hanson h a r fundet
en meget god Modtagelse i København og ogsaa der h a r
vidst a t komm e med, hvor det gjaldt. 31. August 1811 sk ri
ver saaledes Pearce: »Jeg ønsker, jeg kunde have byttet
Plads med Dem, da De fik Indbydelse til den kongelige
Fest, De om taler. Jeg kan let tænke mig, at Scener af denne
Art i Længden m aa blive flove, men der er intet, jeg længes
saa heftigt efter som at se Verden«. F rede rik VI’s Hoffest
synes saaledes ikke at have virket videre opmuntrende paa
Levett Hanson, der i et Brev af 4. Jun i 1811 takkes fo r den
Skildring, han har sendt Pearce af det københavnske »So
ciety«; om hans Færd i dette er det ellers ikke lykkedes at
finde Beretninger.
Samme Pearce tog sig naturligvis ogsiaa af St. Joachims-
ordenens Sager. I hans Breve omtales saaledes den vanske
lige Sag med Knudson, der, hvis h an ikke gik ind p aa Le
vett Hansons Vilkaar, vilde faa et fordømmende Manifest
offentliggjort efter Mortensdag, og Pearce fortsæ tter: »Skul
de jeg møde nogen, som ønsker at anlægge Deres ærværdige
Ordens Baand, og som jeg vilde anse i enhver Henseende
værdig til den Æ re — fo r dette vilde for mig være en sine
qua non — vilde jeg til visse føle mig stolt ved at gøre Dem
bekendt med en saadan, men Ak! hvor fa a er der i denne
vanslægtede Tid, paa hvem Benævnelsen: en sand Ridder
med Rette kan anvendes«; unægteligt et ejendommeligt Til
bud fra et ung t Menneske til Kansleren fo r den ærværdige
Orden!
I disse Breve omtales ogsaa en anden pinlig Affære med
en vis J. J. Oddy, om hvem det 8. April 1811 meldes, at
han hos Hammersleys & Co. h a r deponeret en P akke O r
densinsignier, som han ikke vilde betale for, da han hæv
dede, at Levett Hanson skyldte ham Penge. Der findes des




