Foreningslivet i Kastellet
585
re eller mindre Frivillighed har maattet ofre paa Standens
Alter i Tidernes Løb.
Paa 20-Aarsdagen for Kampen ved Sankelmark, den G.
Februar 1864, blev der oprettet en Forening, der ikke bør
glemmes her, hvor Talen er om Kastellet og 1. Regiment,
nemlig »Foreningen 1ste Infanteri Regiment 1864« (V. Stil
ling: »1. Bataillon 1763—1913«, Side 449 og 1. Regiments
Soldaterforenings 25 Aars Jubilæumsskrift S.
66
, 141 og
143—46). Trangen hos de gamle Soldater, der havde staaet
ved det daværende 1. Infanteri Regiment, til lejlighedsvis
at mødes for i Fællesskab at dyrke Minderne fra denne be
tydningsfulde Kamp, havde efterhaanden vokset sig saa
stor, at denne Forening blev stiftet med den bekendte Kap
tajn Wilhelm Weiss som Formand. Dens Formaal var et
dobbelt: »at opfriske og vedligeholde Minder og Kamme
ratskab fra 1ste Infanteri Regiment og Krigsaaret 1864
samt støtte trængende Regimentskammerater«. I Midten af
80-erne talte den 250 Medlemmer, der i 1913 var reduceret
til 55. I 1918 var der kun c. 30 tilbage, og man besluttede
da at ophæve Foreningen paa den Maade, at Medlemmerne
lod sig optage i den i 1910 oprettede 1. Regiments Soldater
forening, hvorom senere, til hvem de samtidig afleverede
deres Fane, for at yngre Kræfter kunde sænke den over de
tilbageværende, efterhaanden som de gik til Ryes Brigade.
Den sidste af det gamle Regiments Veteraner, Billedskærer
Schou, afgik ved Døden i 1936, og paa Sankelmarksdagen
Aaret efter blev Fanen for sidste Gang under Dødsstilhed
sænket foran den nævnte Forenings Talerstol, medens hele
Forsamlingen rejste sig. Fanen vil senere blive afleveret til
Tøjhuset.
Det er første Gang, at vi for Kastellets Vedkommende
stilles over for en Forening af Militærpersoner, der rækker
fra Generalen til den menige Soldat og dog med et enestaa-
ende Kammeratskab; sligt vilde have været utænkeligt i de
henfarne Tider.
*8




