595 / 795
Foreningslivet i Kastellet
581
Magasinbygning I til venstre, der om muligt skal have væ
ret endnu mere spartansk udstyret. I 1922 flyttede man
ovenpaa sammesteds i en Løjtnantslejlighed, hvor der blev
Spise-, Læse- og Samlingsstuer, og omkring 1925-26 lyk
kedes det at faa indrettet en »Parolsal« i Stjernestok; men
Glæden varede kun kort, eftersom Lokalerne kort efter
maatte overlades til Kontorer for Sjællandske Division.
Det udtales fra næsten alle Sider, at Officerernes For
eningsliv havde yderst daarlige Vilkaar i Kastellet, hvorfor
man ogsaa søgte ud til Restaurationslokaler i Byen. Om
Foreningens indre Liv forlyder det kun, at alt gik fredeligt
og kedeligt; kun en enkelt Gang skal Bølgerne være gaaet
højt; men da Spørgsmaalet tangerer Politik, taler vi sagte
og g'aar stille.
Først i 1872 fik Underofficererne ved 15. Bataillon deres
Forening, »15. Bataillons Underofficerers Understøttelses
forening« ; vi vil senere komme til at tangere den, men i
øvrigt delte den den 1. Januar 1924 Skæbne med den til
svarende Forening ved 1. Bataillon.
Den 28. August 1874 Kl.
8
Fm. rykkede Vagtparaden for
første Gang ind i sine nye Lokaler i Kastellet, og Byens
gamle centrale Hovedvagt stod for Fald. I en af Datidens
Revuer findes en Vise: »Erindring fra Hovedvagten«, hvori
der forekommer følgende Vers:
Nu er slutted’ disse rare Vagtstu’glæder,
aldrig mere Punchebollen kommer frem,
aldrig Pjaltenborgens Brand man lystig kvæder,
disse Herligheder skal nu gaa iglem.
Ingen Rangspersoner bliver honoreret,
aldrig mere brøler Jens: Vagt i Geværet!
Der er ikke mere Slag i Frikadellen,
desformedelst Ministeriet maatte sæl en.
Selv om der ikke direkte kan tales om en Vagtforening,
har det dog baade før og efter den Tid været en ret almin