593 / 795
Foreningslivet i Kastellet
579
da Anmodningen lorelaa, var flyttede ud. Kasernekomman-
danten mente dog ikke at kunne give sin Tilladelse.
Fra 1867 til
68
laa 3., 18. og 22. Bataillon i Kastellet,
men heller ikke disse havde paa den Tid Foreninger.
Saa rykkede endelig 1., 15., 21. og 31. Bataillon ind i Ka
stellet den 21. April 1868; 21. Bataillon havde som Reserve-
bataillon sine Vaabenkamre i Sidebygningerne bag Frede-
riciagades Kaserne (nu Østre Landsrets Sæde), medens 31.
Bataillon kun var Forstærkningsbataillon; de har ligget
der siden da, den sidste dog kun til 1911.
Ved disse Afdelingers Indrykning indtraadte der en hidtil
ukendt Fasthed i Indkvarteringsforholdene i Kastellet i
hvert Fald for Fodfolkets Vedkommende, og denne Stabili
tet, der har holdt sig op til vor Tid, satte Fart i Forenings
livet, der nu kom til at florere som aldrig tidligere.
Ved Indrykningen havde kun 1. Bataillon sin Forening,
»1. Bataillons Underofficersforening«, der var blevet opret
tet den 1. Oktober 1859, da Afdelingen laa i Rendsborg som
1. Infanteribataillon. For ikke at komme for langt uden
om Opgaven, Kastellets Foreningsliv, skal her kun med
Henvisning til Valdemar Stilling: »1. Bataillon 1763-1913«,
Side 145-46 og 440 meddeles, at Oberst Carl Rømeling, der
havde været Chef for Afdelingen fra 1833 til 1839, da den
har Navnet »1. Liv Regiment til Fods«, i 1834 af egen Drift
havde ladet oprette noget saa hidtil ukendt som en Læse
stue for Underofficererne »med det Formaal gennem ny t
tig, lærerig, sund og fornøjelig Beskæftigelse uden for T je
nestetiden at højne deres Stand og dygtiggøre dem til deres
Kald«. Da Midlerne var smaa, støttede hans Officerer Sa
gen, saa at der blev skabt et Bibliotek, der kort Tid efter
talte 900 Bind. Om dette Bibliotek vil vi senere faa at høre.
Da vi møder denne Forening i Kastellet, havde den delvis
skiftet Karakter, idet den ligesom de andre senere nævnte
Bataillonsforeninger var baseret paa saa materielle Omraa-
der som Laan, Afgangssum og Begravelseshjælp etc., og