578
Victor Krohn
dem ved Samlivet med Kammerater af forskellige Vaaben-
arter mere Interesse for egen og mere udvidet Kendskab til
deres Metier«. Obersten fremhæver endvidere Nytten af en
Sangforening »i Bivuaken og paa Marscher for at holde
Modet under Fatiguer vedlige og at udfylde de mange le
dige Timer, som Krigslivet som oftest fører med sig . . . . «.
Sluttelig udtaler han det ønskelige i, at der udbetales 40
Rdl. én Gang for alle og fremdeles et maanedligt Tilskud af
3 Rdl. — Det er næsten overflødigt at tilføje, at det atter
her er Fattigkassen, der maa holde for.
Men atter stillede de spredende Elementer sig i Vejen for
Foreningslivet. I 1858 rykkede Artilleriet og i 1861 baadé
20. Bataillon og Ingeniørerne ud af Kastellet; vel kom der
nye Afdelinger, men Traaden var bristet, og der indtraadte
igen en Periode paa 12-14 Aar, hvor de samme Hæmninger
gjorde sig gældende som i Tiden før 1814; atter kidmine
rede Indkvarteringsforholdene i en stadig Vekslen, saaledes
at der i disse Aar laa ialt 16 forskellige Afdelinger med en
gennemsnitlig Indkvarteringstid af kun
2
V
2
Aar, hvortil
yderligere kom, at Krigen 1864 havde sat et foreløbigt
Punktum for Foreningslivet. Minderne og Tabene var her
som alle andre Steder for tunge og triste til, at man havde
Tanke for Oprettelse af Foreninger.
Fra 1865 til 1867 laa 13. Infanteribataillon (13. Batl.) i Ka
stellet; men der var ingen Forening; naar man dog den
16. Feb ruar 1865 hører Tale
0111
Afholdelsen af et Bal
(Kaskmdtsk. Indk. Skr.), maa det som i de ældste Dage
have været Afdelingens Underofficerer som saadanne, og
naar man overhovedet faar noget at høre
0111
dette Bal,
skyldes det den, endog set med Nutidens Øjne, ret dristige
og originale Tanke, at man ønskede at afholde det i —
Kommandantboligen. Sagen var den, at den daværende
Kommandant. Generalmajor P. M. B. Biilow, der afgik den
11. April 1865, havde boet i Byen, hvorfor Boligen m idler
tidigt havde afgivet Kvarter for 4 ugifte Officerer, der dog,




