Københavns Rebslagerlav
613
MATERIALE.
Rebslagerens Raamateriale er Hamp. Helst bruger han
russisk (eller ungarsk) Hamp. For 200 Aar siden forstod
de danske Rebslagere ved god Hamp altid »ren rigisk (fra
Riga), Ivonigsberger- eller Petersborghamp«. I Øjeblik
ket kan Rebslagerne kun faa Valuta til oversøisk Hamp
via England, mest indisk Hamp, der langtfra er saa god
og behagelig at arbejde med.1) Det Materiale, der nu mest
anvendes Verden over, er det saakaldte »Manillahamp«,
der ikke er Hamp, men Bladtrævler af Pisang og udføres
fra Manilla (Filippinerne). 1919 producerede Filippinerne
150000 t »Hamp«, Rusland 120000 t Hamp, Italien og
Mexico lidt mindre.
Rebslageren begynder sin Bearbejdelse af Hampen med
Heglingen: Han slaar et Bundt Hamp ned over et Bord.
tæt besat med opstaaende Søm, og trækker det til sig,
saa Hampen bliver redet og ordnet, og Blaaren (de smaa
Dele) revet fra. Han binder derefter en »Dis« (eller »Lok«,
et Bundt heglet Hamp) om Livet i Spandremmen, »hæn
ger an«, d. v. s., han binder noget af Hampen fast i en
af Krogene paa Spindehjulet, og enten sætter han saa
sin Medhjælper til at dreje Hjulet, eller han sætter Mo
toren i Gang, medens han med regelmæssige Skridt gaar
baglæns ned ad Reberbanen. I højre Haand har han et
Stykke Faareskind (til Beskyttelse af Haanden), og gen
nem dette Skind glider Hampen hurtigt og bliver til et
»Garn«. Den venstre Haand har travlt med at rykke Ham
pen i smaa Totter ud af Disen og stikke den hen til højre
Haand. Naar Rebslageren er naaet til Banens Ende, stand
ser han Hjulet og sætter Garnet fast. Han løber saa op til
Hjulet for at begynde paa det næste Garn, hvis han da
ikke er saa velhavende, at han har et Hjul i hver Ende
af Banen, saa han kan spinde i begge Retninger — men
-1) »Rebslagertidende« 25. 2. 1917.




