628 / 795
614
Knud Kinzi
det er nu sjældent. Naar han har spundet det tilstræk
kelige Antal Garn, snører han dem sammen til en »Dugt«
— i en Dugt kan være 2—4 Garn — ved at lægge de ud
spændte Garn i Rillerne paa en Træklods, »Toppen«, og
saa løbe frem mod Hjulet, der nu drejes den modsatte
Vej af den, det før drejedes. Naar han har spundet og
snoet det fornødne Antal Dugter, stryger, vasker og gnider
han dem for at faa dem rigtig fine og glatte, og til sidst
slaar han Dugterne sammen til et Reb. Naar Rebet er
»bastet«, d. v. s. strøget med »Baststrygeren«, en Ende
Reb, der er lagt nogle Gange sammen, er det lige til at
rulle op og sælge, hvis det da ikke først skal farves eller
tjæres.
Jens Bang, Lægen og Bygningskunstens Dyrker, siger
i sit »Forsøg til Rebslageriets Forbedring« (Kbh. 1769),
at »Vanskeligheden i at spinde gode Reb gør, at de tykke
Reb langtfra ikke holder saa meget, som de burde. Ved at
slaa Reb brister mange af Traadene eller i det mindste
overmaade beskadiges, foruden dette findes mange slap
pe, medens andre er paa det stærkeste udspændte og fo r
medelst Snoningen allerede betyngede med en stor Kraft,
og da sker, at disse sidste maa bære den hele Byrde,
hvortil Rebet anvendes, førend de andre virker det m ind
ste. De første Traade maa da briste, dersom Byrden, de
bærer, er for stor, og samme maa igen ske med de andre
Traade, ligesom de, den ene efter den anden, begynder
at anspændes i Stedet for, at dersom de havde draget alle
tillige, havde de ved at hjælpe hinanden indbyrdes kun
net vise en langt større Kraft«.
Langs Banens Sider staar en Del »Mikker«, Bukke med
opstaaende Trætænder til at lægge de Garn og Dugter
paa, der venter, medens de Garn eller Dugter spindes
eller snøres, som de skal snøres eller slaas sammen med.
De maa nemlig ikke komme ned paa den ofte fugtige
Jord. Hvis Garnet bliver fugtigt under Spindingen, bliver