634 / 795
620
Knud Kinzi
bejdet. Mesteren gav ham derpaa 4
— 8
Skilling, og hver
af de ugifte Svende gav ham en Mark. Gifte Svende gav
ikke noget og gav heller ikke Haanden eller, som det
kaldtes, »tog ikke mod Kruset«.1) Ofte gav man des
uden en Skænk Brændevin, 01 og Kage. Det kunde godt
give en Rus i en By med mange Baner. Hvor han fandt
Arbejde, slog han sig til Ro for en kort Stund; men
snart maatte han videre — han skulde jo dog ud at se
sig om.
Naar Svenden havde vandret et Par Aar, slog han sig
ned i en By, hvor han gerne blev Resten af Livet, hvis
han fandt fast Arbejde hos en Mester. Lønnen var for
ugifte Svende 5
— 6
Kr. ugentlig om Sommeren, 2—3 Kr.
om Vinteren — foruden Opholdet hos Mester. Naar
Svenden giftede sig, flyttede han fra Mesteren for at faa
egen Husholdning, og han fik da naturligvis højere Løn.
Om Sommeren begyndte Rebslageren at arbejde Kl. 5.
ved 7-Tiden holdt han en halv Times Frokost, 12—1 var
der Middagspavse, ved 5-Tiden fulgte en halv Times
Vesper, og Kl. 7 holdt han Fyraften. Om Vinteren 2) be
gyndte Arbejdstiden først, naar det blev lyst. Man a r
bejdede da paa Banen,, indtil det atter blev mørkt, og
derefter arbejdede man ved kunstigt Lys til Kl. 7 med
at væve Gjorde, Grimer o.s.v. En Del af Rebslagerens
Arbejde var nemlig Vævearbejdø. Rebslagerens Væve,
Gjordevæven og Grimevæven, var smaa, simple T ræ ram
mer. Hans eneste Redskaber var Gjordekniven, hvormed
han slog Islætten fast, og Splejseknagen, som han brugte
til at splejse Reb sammen med, hvis han ikke havde
saa lange Reb, som Kunden skulde bruge, og til at danne
de Øjer, der næsten altid skal være i Enden af Reb, for
-1) Gruss.
2) der varede fra Mortensdag, 11. November til Kyndelmisse,
2. Februar.