639 / 795
Københavns Rebslagerlav
625
gik fra Landevejen, kaldet Vester Bro, til Stranden, be
grænset, foruden af et Plankeværk ud til Vejen og af
den gamle Kystlinie, af to Linjer, hvoraf den østlige stod
vinkelret paa denne — ikke paa Vejen. Rebslagerne an
lagde deres seksten Baner parallelt med den østlige Side
linje, gjorde dem lige lange og byggede deres Spindeboder
for Enden af Banerne i en lige Linje der, hvor nu Elias-
kirken og dens Naboejendomme ligger. Derved blev der
en aaben Trekant mellem Plankeværket og Banerne, som
Rebslagerne brugte dels til Køkkenhaver og dels til Græs
ning for deres Heste og Kreaturer. Videre godt har de
nu ikke altid passet deres Haver; thi der klages flere
Gange over, at Pladsen bruges som Losseplads eller Mød
ding. *) Den vestlige Ende af Pladsen blev bebygget;
men da man ogsaa vilde bebygge Resten af Pladsen, p ro
testerede Rebslagerne (se S. 633 og S. 637), og den Dag
i Dag er denne Plads ubebygget og kaldes Vesterbros Torv.
Disse Reberbaner (å 620 X
8
Alen)2) havde i Jord-
skyldbogen 1779—86 Nr. 10 (Udenbys Vester Kvarter),
i 1807 Matrikelnumrene 65—69 og laa mellem nuværende
Vesterbrogade, Absalonsgade, den gamle Kystlinje (lidt
syd for Halmtorvet) og nuværende Gasværksvej. T rekan
ten mellem nuværende Eskildsgade, nuværende Absa
lonsgade og Kysten benyttedes ikke til Reberbaner, men
var 1771 udlejet til Møller Niels Willumsen (1795 Møller
Dines Nielsen) og til Jens Bech, der var Rebslagernes
Vognmand. Han havde her bl. a. en Kaalhave. I Decem
ber 1771 fik Rebslagerlavet Fæste paa denne Grund.
Fæstebrevet har følgende Ordlyd:
»Som Rebslagerne af forrige Magistrat til Spinde
boder og Skibstoves Forarbejdelse mod aarlig Leje
1) »alskens Urenligheder af døde Kreaturer og anden Uhumskhed,
som afgav et lige saa vederstyggeligt Syn, som ubehagelig, Sund
heden maaske endog skadelig, Uddunstning.« (Ved 2. S. 650/1822).
2) Ved 2. S. 3655 / 1855.