642 / 795
628
Kn u d Ki nzi
arbejde, hvor han mente at kunne tillade sig at have
Blaar og uren Hamp. Dette fandt Oldermand Jørgen
Rasmussen dog ikke betryggende, og paa hans Forestil
ling paalagde Magistraten Wesendunck den 20. Marts
1726 inden otte Dage at erklære sig, om han vilde arbejde
i det store eller lidet. Dog fik han Lov at bruge den
Hamp op, han havde. *) Den 4. August 1727 udstedtes
da en kongelig Anordning, at saa længe en Mester vilde
forfærdige Bondearhejde og deslige smaa Poster, skulde
det være ham forment at gøre Ankertove og andet Skibs-
redskab; men han skulde alene blive ved det første og
ernære sig derved, indtil han formaaede at præstere det
større og vigtigere Skibsarbejde. Og de Mestre, som for
arbejdede Skibsredskaber og islandske Fiskeliner, maatte
hverken i deres Boder eller Huse have andet end god,
ren rigisk, Konigsberger eller anden god, ren og sund
Hamp — under Straf som i Artiklernes § 5. 2) Wesen
dunck giver dog ikke op saa let. Ved Nytaar 1731 an
søger han, da han ikke kan »resolvere sig til at qvitere
enten Skibs- eller Bønderarbejde at forfærdige« (han har
altsaa siddet den kgl. Anordning overhørig i over tre
Aar), om at maatte forfærdige Bønderarbejde i sit Hus
i Studiestræde og Skibsarbejde ude paa Banen, hvilket
Magistraten jo dog ikke kan tillade. 3) 1734 bliver We
sendunck Oldermand, og han udnævner den 14. Februar
1735, efter at der i lang Tid ikke er sket Inkvisition, to
Besigtelsesmænd. De gaar da paa Inkvisition hos de syv
Mestre, der forarbejder Skibsarbejde, og beretter den 19.
Februar, at i de fire Boder fandtes kun ren rigisk, Ko
nigsberger- og Petersborg-Hamp og Kabelgarn; men i de
tre Boder, deriblandt Oldermandens og den ene af Besig-
telsesmændenes, fandt de ogsaa Hampeblaar og en Del
x) Pr. 5, S. 442.
2) L. Fogtmann: Kgl. Rescr., Resol. og Collegialbreve, III, S. 631.
3) Pr. 8, S. 384.