646 / 795
632
Knud Kinzi
ledning til adskillig Utilfredshed hos Rebslagerne, der
paa alle Maader søgte at komme uden om den. Ved
Lavssamlingen Februar 1752 erklærede Oldermanden, at
det kgl. Reskript ikke kunde hindre, at de, der arbejdede
Skibsarbejde, maatte have Blaar i deres Boder1), som
om det ikke netop var det, det søgte at hindre. 1791
søgte Morthorst Tilladelse til at have en Tjærekedel ved
sin Spindebod uden Nørreport til eget Brug; men dette
blev naturligvis afslaaet, da det kun er Skibstovværk, der
skal tjæres.2) Dette Reskript ophævedes ved kgl. Re
skript af 24. November 1830.3)
Banerne — eller rettere Grunden — uden Vesterport
lukkedes ud mod Vesterbro af et Plankeværk. Det har
nok ikke set særlig smukt ud; men der var vist i det
hele ta,get ikke meget smukt ved Vesterbro. Man kan
sætte sin Fantasi i Sving ved at tænke paa Fo rordn in
gen af 7. Maj 1777, hvis 21. Post bestemte, at Urenlig
heden af Stenbroerne i Forstæderne skulde bortkøres
2
Gange aarlig (den 12. November 1798 forandredes dette
til
12
Gange aarlig). For at det ikke skulde se alt for
slemt ud, maatte dette Plankeværk vedligeholdes. 1745
repareredes det for 163 Rdl.4) og 1756 for 116 Rdl. 2 Mk.
3 Sk. Den sidste Sum betalte Staden, mod at Rebslagerne
svarede en aarlig Afgift af
8
Rdl.5) Denne Afgift for
højedes 1773 til 16 Rdl., hvilket dog efter Kæmnerne
Hvidberg og Hammerichs Mening (1796) var alt for lidt
for at vedligeholde dette kostbare Hegn, næppe tilstræk
keligt til Tjære og Arbejdsløn.6) Ogsaa Laasene skulde
for disse Penge vedligeholdes af Kommunen.7)
x) Pr. 23, S. 531.
2) Pr. 42, S. 466.
3) 2. S. 3642 / 1830.
4) Pr. 20, S. 45.
5) Pr. 25, S. 342.
6) Ved Pr. 47, S. 240.
7) Pr. 38, S. 305.