648 / 795
634
Knud Kinzi
de, at der dog allerede er to Huse med Ildsteder ved
Siden af Banerne, nemlig Hvide Hest og Huset ved Ba
nemøllen, og paa Nørrebro har Abraham Borup da faaet
Lov at bygge et Vaaningshus med Ildsted tæt uden for
Reberbanerne. Desuden koger Rebslagerne jo selv Tjære
mellem Banerne. Dog indrømmer de, at Brandfaren ved
denne Tjærekogning, medens Folk er til Stede, og antage
lig kun i stille Vejr, er mindre end ved en Skorsten, der
bruges til alle Tider, endog om Natten, og at der bliver
kortere Mellemrum mellem de ønskede Huse og Banerne
end mellem disse og de allerede værende Huse. Im id
lertid anbefaler de stærkt Bebyggelse af denne Grund,
1) fordi det vil blive pænere med Huse end med P lanke
værket,
2
) fordi man derved kan blive forskaanet fol
den Affaldsdynge, Rebslagerne trods Advarsler lader
henligge der, og 3) fordi Udgiften til Plankeværket der
ved vil kunne spares; det bliver dyrt, naar Plankevær
ket ældes — med de høje Tømmerpriser! Magistraten
tog dog Hensyn til Rebslagernes Protest, og Pladsen blev
aldrig bebygget. 1)
Derimod byggede Rebslagerne selv paa deres Baner.
For Enden af hver af de seksten Baner laa en Spinde-
bod, imellem Banerne laa Tjærehuse (Tilladelse til at
bygge disse blev givet 1692)2) og Drøg (Tørreboder), og
1755 byggedes de to første lukkede Baner.3) Vejviseren
1784 nævner fem Træbaner udenfor Vesterport. Da
Anthon Toxværd den 11. Juni 1795 tilskødede Niels Jen
sen Reberbane Nr. 3, beskreves Bygninger og Inventar
saaledes i Skødet: Bygninger:
1
) En
Reberbane,
600 Alen
lang,
8
V
4
Alen bred, inddelt i 120 Fag Bindingsværk
med Bræder beklædt og tækket med Planker. Under Fo r
x) Pr. 47, S. 240.
2) Prot. Anh.
3)
Pr. 24, S. 670. — Pr. 25, S. 171. Se ogsaa Pr. 27, S. 288, Pr. 28.
S. 18 og S. 328.