651 / 795
Københavns Rebslagerlav
637
Rebslagerne satte Pris paa denne Jord og forsvarede de
res lille Kolonihave. 1822 søgte Slagtermester Svendsen,
der af F ru Toxværd havde købt Reberbanegrunden Nr.
67, at faa overladt en lille Bid heraf for at kunne rette
sit Grænseskel ud. Men Oldermanden protesterede, og
paa Magistratens Indvending, at dette Jordsmon da ikke
kunde være nødvendigt til Reberbane, naar det dog afbe-
nyttedes som Have, svarede Oldermanden, at det var
uundværligt, naar der skulde opføres en Pakbod, »som
egentlig hører til en velindrettet Reberbane«. Svendsen
fik derfor ikke denne Stump Jord; Pakboden blev dog
aldrig opført.1)
Der var forskellige Ulemper for Rebslagerne ved at
have deres Baner uden for Voldene. Turen fra Hjem
mene inde i Byen til Banerne forekom Datidens Men
nesker at være en urimelig lang Vej til Arbejdspladsen.
Vejforholdene derude var ikke altid gode. Den 29. Marts
1780 beder Oldermanden om, at man ved Vesterbros
Istandsættelse vil nøjes med at brække det halve af Vejen
op ad Gangen; han gentager denne Ansøgning den 18.
Maj, og den 5. Juli s. A. beder han om, at »den gamle
Kongevej uden Vesterport« dog maa blive istandsat, »da
det ellers ikke uden Vognenes Ruin er muligt at trans
portere svære Tove og Materialier ad denne Vej fra og
til Reberbanerne«.2) Behageligt var det naturligvis hel
ler ikke, at de Bygninger, Rebslagerne rejste derude,
skulde brændes af, hvis en Fjende nærmede sig Byen,
hvilket jo virkelig skete 1658 og 1807. Men den største
Ulempe var vel nok, at de daglig skulde frem og tilbage
gennem Portene.
!) 2. S. 650 og 2673 / 1822.
2) Pr. 34, S. 316 og S. 421.