653 / 795
Københavns Rebslagerlav
639
baner (aabenbart paa Søn- og Helligdage), og Magistra
ten bevilger seks Personer denne Frihed.1) — Portene luk
kedes jo om Natten, og Rebslagerne kunde ikke begynde
deres Arbejde, før Portene aabnedes, og de maatte holde
op, før Portene atter lukkedes. 1775 beder Oldermanden
Magistraten udvirke, at Vesterport maa staa aaben lige
saa længe som Nørreport, da Rebslagerne og dermed de
søfarende lider ved den tidlige Lukning; men derved er
intet at gøre.2) 1798 anmoder Oldermanden om, at Ve
sterport om Vinteren maa aabnes en Time før den fast
satte Tid eller dog i det mindste senest Kl. 7 Morgen.3)
— Portene kunde ogsaa byde paa andre Ulemper: Juni
1763 faar Rebslagerne uden Vesterport Ordre til ikke at
køre med mere end 4 Skippund gennem Vesterport, da
dennes Hovedbro ikke er saa stærk.4)
UDSALG.
Arbejdsdelingen mellem Rebslagerne og deres Koner
var den, at Mændene slog Rebene, og Konerne solgte dem,
d. v. s. Smaatingene, Bondearbejdet. Konerne sad »fra
Arilds Tid« fortælles der -— vel nok med en mild Over
drivelse — paa Gammel Torv, hvor Politimesteren havde
anvist dem 10 Stader ved Springvandet. 1719 klager Reb
slagerne over, at Torvemesteren ikke tillader dem at staa
paa Torvet.5) 1725 beder Oldermanden om, at seks af
de Mestre, som altid har siddet paa Gammel Torv, frem
deles maa faa Lov at sidde der, de tre for den venstre og
de tre andre for den højre Ende af Raadhuset; men de
*)
Pr.23, S. 606.
2)
Pr.32, S. 516.
3)
Pr.50, S. 496.
4)
Pr.26, S. 611.
5) Pr. 2, S. 159.