658 / 795
644
Knud Kinzi
den) vilde bruge uren Hamp1), og atter to Maaneder se
nere klager Wesendunck paa Nicolai Johansens Angi
velse over, at Johan Jensen har ladet gøre Skibsarbejde
af uren Hamp.2) Og saaledes fortsættes Striden. De
gaar alle lige op ad hinanden, kan se hinandens Arbejde,
og naar én har angivet en anden, kontrollerer denne jo
meget nøje ham og venter blot paa at gøre Gengæld.
1735-Lovens Straffebestemmelser
0111
Lavets Forbrydelse
blev dog aldrig bragt i Anvendelse. Sagerne afgøres u n
dertiden med Bøder (2—5 Rdl. til Lavets fattige), ofte
blot med Advarsler. Wesendunck faar den 1. x\ugust 1736
at vide, at han herefter maa entholde sig fra slig utillade
lig Handel, saafremt han ikke vil tabe sin Lavsrettighed;
men ellers nævnes denne Straffeforanstaltning slet ikke.
Forholdet mellem Rebslagerne var ikke altid idyllisk.
Noget af det første, Magistratens Resolutionsprotokoller
fortæller os om Rebslagerne, er om en Strid mellem Ol
dermand og Bisidderne, som dog bliver forligt.3) Der
var et Par urolige Hoveder blandt Mestrene, som foraar-
sagede en Del Splid. Det første var den ofte omtalte Ei-
lert Wesendunck, der vækker sine Kollegers Vrede, først
ved sin ulovlige Inkvisition og senere, da han er blevet
Oldermand, ved de lovlige. 1733 klager Bertel Jacobsen
Møller over, at han, Wesendunck, ved en Lavssamling
(»der lignede et Fisketorv«) havde overfuset og over
skældt ham, ja udfordret ham til Slagsmaal, blot fordi
han, Møller, havde sagt, at det var ubilligt, at Wesen
dunck m. fl. forarbejdede baade Skibs- og Bonde
arbejde.4) 1737 klager Wesendunck over Rebslager Jo
han Jensen, som har udskældt hans Kones Broder for en
Kanalje, og hans Søn har overfaldet ham med at løbe
x) Pr. 13, S. 135.
2) Pr. 13, S. 201.
3) Pr. 2, S. 211.
4) Pr. 10, S. 753 med Bilag.