659 / 795
Københavns Rebslagerlav
645
ham paa Armen, slaa ham over Panden, saa Huden er
afgaaet, og flækket hans Tommelfinger. Jensen klager
til Gengæld over, at Wesendunck har udskældt ham og
hans Søn for Kanaljer.1)
Københavns Rebslagerlavs uroligste Hoved var Hans
Jørgen Morthorst. Hvis jeg vilde citere det lille Hun
drede Notitser, Resolutionsprotokollerne bringer om
ham, med Bilag, kunde denne Artikel let blive dobbelt
saa lang, som den nu er. Han sloges med alle. Af Na
turen maa han have været Kværulant; men det øvrige
Lavs Sammenhold mod ham og stadige Chikanerier og
Politimesterens skarpe Holdning overfor ham synes til
sidst at have gjort ham næsten sindssyg. De øvrige Reb
slagere kan ikke frikendes for Skyld i deres Mellemvæ
rende med Morthorst. De hang sammen som Ærtehalm.
Naar alle staar mod én, er det naturligt at søge Fejlen
hos den ene. Men Rebslagernes Sammenhold mod Mort
horst skyldtes for en stor Del, at de fleste var knyttede
sammen med Slægtskabs- eller Svogerskabsbaand. Mort
horst klager Gang paa Gang herover, og Oldermand
Chr. Mariager skriver selv i 1780, at kun een Mester paa
Nørrebro (foruden Morthorsts Søn) er uden for hans F a
milie og Svogerskab.2) Paa Vesterbro var der 5 Mestre:
1) Oldermand Mariager, 2) dennes Svigersøn Lynning,
3) »deres fortrolige Frænde« Buch, 4) Morthorst og
5) Alstrup.3) Foruden Morthorst og Søn var der altsaa
kun to Rebslagermestre i København, der ikke hørte til
»Familien«. — Det første, vi hører om Morthorsts Be
sværligheder, er, at han i September 1770 klager over,
at Oldermand Geertsen, da han kom ind et Sted, hvor
Morthorst var, har begegnet ham slet uden nogen Aarsag
!) Pr. 13, S. 736.
2) Ved Pr. 34, S. 335.
3) Ved Pr. 34, S. 140.