Københavns Rebslagerlav
649
dre, hvilket de af eder udnævnede Rebslagermestre til
ligemed Skipperne skal, til Køberens paalidelige Betryg
gelse, bevidne saaledes, som de i alt Fald trøster sig at
ansvare.«1) I Befalingens Indledning nævnes, at den gi
ves efter Morthorsts Begæring, »da der ellers. . . . let kan
ske Underslæb med Oldermandens eget og de ham be-
slægtedes Arbejde.« Herefter udnævntes altsaa til Besig-
telse foruden to Rebslagere ogsaa en Hørkræmmer og en
Skipper2), og det kunde endda (som i 2. Kvartal 1785)
ske, at begge Rebslagerne var fra Nørrebro3) ; thi nu var
det Magistraten, der udnævnte dem.
Skønt man skulde tro, at Rebslagerhaandværket maat-
te virke beroligende paa dets Udøvere, træffer vi dog
flere hidsige Personer blandt dem. Oldermand Tøyberg
slog 1785 sin Svigersøns Vinduer ind, overfaldt ham med
Hug og Skænd, skældte ham for Tyv og Skælm, truede
med at slaa ham ihjel og lovede at gøre det samme med
hans Kone og Børn.4) I Juni 1786 overfaldt han ham
i hans Seng ved Midnatstid paa »mordisk« Maade,
slog ham blaa og blodig og lovede at slaa ham hver Dag,
til Livet var af ham .5) — I 1777 klager Oldgesellerne
over, at en af Svendene ved sidste Kvartalssamling tog
en fattig Kone, som kom ind for at sælge Peberkager og
Bakkelse, i Haaret og vilde trække hende ud ad Døren,
hvorved hun bekom et stort Hul i Ansigtet. En anden
Gang har den samme Svend bidt et stort Stykke Kød af
en Kammerats Ben.6) 1779 klager en Svend over, at
hans Kammerater ha r overfaldet ham under hans Ar
Pr. 35, S. 489 (Kollegiebreve Nr. 32).
2) Pr. 36, S. 315. Pr. 39, S. 462,S. 667.
3) Pr. 37, S. 333.
4) Pr. 37, S. 652.
5) Pr. 38, S. 331.
6) Pr. 33, S. 103.
42




