667 / 795
Københavns Rebslagerlav
653
deres fattiges Bøsse, som skal staa i Oldermandens
Hus, hvortil han (Oldermanden) og to af de ældste
Svende (Oldgesellerne) hver skal have en Nøgle.
Men dersom de kommer til deres Førlighed igen, da
skal de det, efterhaanden som de noget fortjener,
igen i Bøssen indlægge; men om de ved Døden af-
gaar, da skal deres Begravelse, om de ganske ingen
Formue ejer, bekostes af samme Tidepenge.«
Det blev dog efterhaanden Skik, at Svendene selv be
talte deres Tidepenge ved Samlingerne. 1750 klager Ol
dermanden over, at Svendene ikke vil betale deres Tide
penge, og at de vil dele en Ligbøsse imellem sig, hvori
hver af Svendene havde nedlagt 1 Mk. (Det sidste vil Ma
gistraten ikke blande sig i, da denne Kasse ikke er au
toriseret af Kongen eller Øvrigheden).1) — Svendenes
Tidepenge var ikke tilstrækkelige, og Oldermanden
maatte derfor staa i Forskud med Sygepenge. 1817 fandt
Oldermand Mariager dog, at Svendenes Gæld nu var for
stor. Han lod da med Magistratens Billigelse hver Svend
betale 3 Rdl. Han ønskede ogsaa Tidepengene forhøjet
til 3 Rdl. kvartalsvis i Stedet for halvaarligt; men det gik
hverken Svendene eller Magistraten med til.2) 1814 ind
kommer i Tidepenge 33 Rdl. 5 Mk. halvaarligt. 26. Juni
1817: 152 Rdl.
8
. Januar 1818: 133 Rdl. 3 Mk. 16. Juli
1818: 334 Rdl. 4 Mk.; heri er Tilskuddet aabenbart med
regnet. Svendene skylder derefter Oldermanden 44 Rdl.
4 Mk., som Mestrene betaler, men med den Bemærkning,
at det kan Svendene aldeles ikke vente skal ske oftere.3)
1821 forhøjedes Svendenes Tidepenge fra 3 til 4 Rdl.4)
1823 vægrer Oldermanden sig ved at forstrække syge
b Pr. 22, S. 709.
2) Sv. Prot. — 2. S. 3500/1817.
3) Sv. Prot.
4) 2. S. 2764/ 1821.