645 / 795
Københavns Rebslagerlav
631
og han byggede sig derfor sin private Bane til Bonde
arbejde ved sin Gaard paa Vesterbro. Oldermanden
klager i April 1775 over, at han slipper saa nemt fra det,
medens »de andre Mestre maa lade deres Baner uden
Vesterport staa ledige og derimod forarbejde Blaar og
hvidt Arbejde paa de anviste Steder uden Nørreport«,
som han bittert bemærker. Magistraten forbyder Buch
at bruge sin private Bane; men Kancelliet erklærer den
4. November s. A., at det ikke kan formenes ham at
betjene sig af ommeldte Bane. Trods Magistratens P ro
test fastholder Kancelliet den 18. Marts 1776 denne Af
gørelse. Buch benyttede Lejligheden til at gøre opmærk
som paa, at der ingen Betryggelse var ved at have Ba
nerne liggende saa langt fra hinanden: Rebslager Lyn-
ning havde da paa sin Bane uden Nørreport slaaet en
Portline af bedærvet Hamp og derefter ladet den føre til
sin Bane uden Vesterport for at tjære den. 4) 1775 k la
ger Rebslager Morthorst over, at en Trosse efter Sigende
skal være slaaet uden Nørreport og om Natten være ført
til Vesterport og tjæret.2) 1791 beder Rebslager Chr.
Mariager om Tilgivelse for, at han fra Nørreport har
ladet hente 12—14 Pd. Blaar til sin Bane paa Vesterbro
for her at slaa et bestilt Tøjr af 150 Favnes Længde,
da Banen paa Nørrebro kun er 80 Favne lang. Af kon
gelig Naade eftergives han denne Gang og betaler 5 Rdl.
i Mulkt til de fattige.3) Men 1757 havde Magistraten
ikke fundet noget ulovligt i, at to Mestre, Jens Nielsen
og Oldermand Efg, havde spundet 4 Skippund Trosse-
værk af Blaar paa deres Baner uden Nørreport og der
efter ladet det tjære paa Vesterbro.4) I det hele taget
gav denne Adskillelse mellem de to Slags Arbejde An*) Pr. 32, S. 425.
2) Pr. 32, S. 583.
3) Pr. 42, S. 545.
4) Pr. 25, S. 674.