Københavns Rebslagerlav
6 2 7
kat af 3. April 1771 var sket med Københavns Magistrat,
og hvorved Raadmændenes Antal indskrænkedes til fire,
ligesom det i Plakatens Paragraf
1
bestemtes, at alle
Sportler og Indkomster af Stadens Gods og Jorder he r
efter skulde henlægges til at formindske de borgerlige
Udgifter.1)
1735 blev nogle af Reberbanerne flyttet til Nørrebro.
Grunden hertil er at søge i Lavsartiklernes §§ 5 og
6
,
der bestemmer, at Skibsarbejde kun maa gøres af god,
sund Hamp, og at to dertil udnævnte Lavsbrødre, »Besig-
telsesmestrene«, skal være ansvarlige herfor. Da disse to
jo ikke kan overvaage alt Arbejdet paa alle Banerne (de
skal jo ogsaa passe deres eget), bliver det Skik, at man
foretager Besigtelse ved at paase, at der hos de Mestre, der
giver sig af med Skibsarbejde, ikke findes Blaar eller
daarlig Hamp. Men man kan godt spinde de smaa Reb,
som bruges ved Landbruget, af Blaar og Hamp af rin
gere Kvalitet (da et langt Tov ikke holder saa godt, hvis
der er daarligt (smaat, uensartet) Materiale deri, som et
lille Reb, da Skibstovværk er ude for større Træk end
Bondens Reb, og da det forvolder større Skade, om
Skibstovværket svigter), og altsaa kan det ikke betale sig
at gøre Bondearbejdet af første Klasses Hamp. Vil man
give sig af med baade Skibs- og Bondearbejde, maa man
derfor have baade god og daarlig Hamp. Men hvorledes
skal Besigtelsesmændene saa kontrollere, at der kun b ru
ges god Hamp i Skibstovværket? Man drog da af Artik
lernes §§ 5 og
6
den Konsekvens, at samme Mester ikke
maatte gøre begge Slags Arbejde paa sin Bane. Men
Rebslager Eilert Wesendunck ønskede ikke at ind
skrænke sig til den ene Slags og fandt da paa den Udvej
at holde to Spindeboder, den ene til Skibsredskab, og i
den fandtes kun ren Hamp, og den anden til Bonde-
*) Ved 2. S. 3655 / 1855.




