638 / 795
624
Knud Kinzi
arbejde, ihvad Navn det og kan liave, her i Riget
at indføres. Og maa ej heller nogen uden Reb-
slaaerne efter tilkommende Nytaarsdag noget Tov
værk, lidet eller stort, Liner, Hyssing eller andre
Rebslaaerarbejder, med hvad Navn det nævnes kan,
enten i deres Boder eller Huse falholde, langt m in
dre dermed i Husene omløbe. Men det skal være
Rebslaaerne tilladt, hvor de sligt kan antræffe, det
alene at beholde. Dog forbydes det hermed ingen
sejlende, naar han sejler med sit Skiberum til frem
mede Steder, der at se sig forsynet med, hvad Tak
kel og Tov han til nævnte sit Skiberums Fornøden
hed kan behøve.
De københavnske Lavsbaner ha r indtil 1735 alle lig
get paa Vesterbro (»uden Vesterport«). Inden for Vol
dene kunde de ikke ligge, da de tog for megen Plads op.
Naar man gaar ud ad Vesterbrogade, vil man, hvis
man ser paa den, som om det var første Gang, man saa
den, maaske undre sig over den besynderlige brudte Li
nie i Gadens Profil, der danner Vesterbros Torv: Den
nordre Side af Gaden drejer af nordpaa i den Retning,
Gaden har til Værnedamsvej, medens den sydlige Side
drejer af imod Syd. Hvorfor? E r der Brug for et Torv
her? Har den gamle Forstad Vesterbro haft Selvstændig-
hedsfornemmelser og følt Trang til eget Torv? Nej.
Begge Sider af den gamle Landevej ha r oprindelig drejet
af mod Nord (hvorfor, ved jeg ikke). Det er Københavns
Rebslageres Skyld, at Vejens Sydside paa dette Stykke
nu gaar sine egne Veje.
Allerede tidligt (i det mindste før 1632) x) fik Køben
havns Rebslagerlav anvist en Staden tilhørende Grund
uden Vesterport for der at anlægge Reberbaner. Grunden
*) Prot. Anh.