635 / 795
Københavns Rebslagerlav
621
at de kan bruges. Disse to Redskaber var ofte af kost
bart Materiale: Gjordekniven af Pokkenholt og Splejse
knagen af Ibenholt eller Elfenben. Dog kunde man og-
saa simpelthen bruge en Dyretand som Splejseknag; nu
bruges næsten altid Jernknage.
Mesterstykket bestemmes i Lavsartiklernes 4. Post:
Ingen Svend maa antages til Mester, før han har
gjort sit Mesterstykke, nemlig: To Skød med fire
Dugter og et Hjerte indeni, slaaet paa Kabelvis,
4 Tommer tjk k e og 50 Favne lange. To Smidder
paa Kabelvis, 5 Tommer tykke og 12 Favne lange.
Et Kabeltov, 60 Favne langt og
6
Tommer tykt.
Dette skal gøres af hans egen Hamp i Overværelse
af to Lavsmestre, som skal have flittigt Tilsyn med,
at det forarbejdes dygtigt. Og for deres Umage og
Tidsspilde skal hver af de bemeldte to Mestre nyde
fem Slettedalere. Siden skal af Magistraten udnæv-
nes fire Skippere, som skal udtale sig om det for
færdigede Arbejde, at de (Magistraten) bedre om
bemeldte Mesterstykkes Dygtighed kan kende.
1852 bestemte Københavns Magistrat følgende Mester
stykke: et Kabeltov, 60 Favne langt og
6
Tommer tykt,
og en Smidde (»Hals«), 12 Favne lang og 5 Tommer
tyk.1) 2. Juli 1874 vedtog Københavns Rebslagerlav føl
gende Mesterstykke: en 4-slaaet Trosse, 3—4 Tommer
tyk efter Opgave, enten hvid eller tjæret. Mesterstykket
af 1852 kunde koste Stykmesteren indtil 70 Rdl. i Ar
bejdsløn. 1874 bestemtes, at han skulde betale 25 Rdl.
og erholde den nødvendige Arbejdskraft fra det Værk
sted, hvor Arbejdet udførtes. »Dog maa det ikke udføres
paa et Værksted, som ligger ud til offentlig Gade«. 2)
x) Ved 2. S. 1489/1854.
2) Prot.