45 / 275
40
tilbage under det gamle Septer, da de gjenkj endte Dan
marks gode Konge.
Endnu har jeg intet talt om de toe frygtelige, for
Christians Krigerære saa hæderfulde Dage, den 3die Decbr.,
og 14de Julii. Yed Lund, og siden ved Landskrone mødte
han Sverrigs Carl i aaben Mark, og i begge disse Slag-
vandt den Deel af den danske Hær, som han anførte, en
fuldkommen Sejer. Yed Lund fornyede lian med sin Garde
1 (3 Gange Angrebet; ved Landskrone nedlagde han med
egen Haand 3 Ryttere, der vovede at anfalde ham, og
Fienderne flyede. At i begge disse Slag den anden Deel
af Krigshæren var mindre lykkeiig, formindsker ikke Chri
stians Hæder. Det beviser ikkun, at lian var den vældige
Fjeder, der fremdrev Yærket, saavidt dens Kraft kunde
naae. Dog! — Christian vidste ogsaa, at vælge kloge og
tappre Mænd der, hvor han ei selv kunde møde.
Under
Gyldenløves Anførsel nærmer den norske Hær sig til Yen-
nersborg. Fienden har antændt Broerne; men Ild skrækker
ikke disse djerve Mænd, de trænge frem over de bræn
dende Broer, og, efter 3 Timers Storm, ere Skandserne
erobrede. Marstrand, og Jempteland falde for den samme
Hær, og under Løvenhjelms Anførsel adsplitter den Fien
den ved Uddevalla.
Christian fremkaldte Dannebrogen af
sin Forglemmelse, og aldrig har Dannebrogens gamle Flag
vundet større Hæder end under denne Konge.
Adeler,
der i den venetianske Fejde mod Tyrkerne havde erhvervet
sig et uforgjengeligt Navn, døde i Begyndelsen af den
svenske Krig; men Niels Juel fulgte liam, og det fejler
ikke meget, at lian jo næsten fordunklede sin store For-
gjengers Bedrifter. Han erobrer Gotliland, slaaer den sven
ske Flaade under Blekingen, og ved Rostok; men endnu
er den haardeste Kamp, og den ærefuldeste Sejer, ham
forbeholden. En stoer fiendtlig Flaade er udløbet, bestemt
til at hævne de forrige Nederlag, til ved Ild, og Sværd,
at ødelægge de danske Kyster.
Den er 37 Skibe stærk,
og Juel har kun 25. Skulde han vel frygte for den ulige
Kamp? — Jeg vil lade Digteren svare:
Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag
Nu er det Tid!
Han hejsede det røde Flag,
Og slog paa Fienden Slag i Slag.
Da skreg de liøit blandt Stormens Brag,
Nu er det Tid!