Previous Page  47 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 275 Next Page
Page Background

42

tige som mod den Ringe; — og — burde jeg vel forbie-

gaae det? — at Danmarks og Norges Konge, i enhver

Tvistighed, om mit og dit, møder sine Undersaatter for

Domstoelen, og ikke kræver anden Ret, end den, Lovene

tilsige.

Jeg har nævnet det til Christians Hæder, at han var

Danmarks vise Lovgiver. Ikke formoder jeg mig den Ind-

\

vending: at Lovene vare de Mænds Værk, som han havde

valgt til dette Arbejde.

Kunde vel nogen Dødelig være

sig selv nok? Dette Fortrin er det høieste, alle Væseners

Væsen, eene forbeholden. Kongen paa Tronen er kun

Menneske, og kan ikke gjøre alt ved sig selv. Naar han,

iblandt sit Folk, udmærker de Duelige og Retskafne, vinker

ad dem, sætter enhver paa sit rette Sted, og bruger dem;

da handler han, som den store Konge, og saaledes hand­

lede Christian. Da Lykurg, Spartanernes berømte Lovgiver,

var død, byggede det taknemmelige Folk ham et Tempel,

og ofrede aarligen til hans Ihukommelse. Efter mere end

et Aarliundredes Forløb priser det danske og norske Folk

sig lykkeligt ved Christians Lov, og i deres taknemmelige

Hjerter er hans Tempel opbygget.

Christian aabnede Kilderne for Vindskibeliglied og

Flid. Ikke allene opmuntrede han den ved adskillige Frie-

lieder; men benyttede og en anden Lejlighed. Formedelst

ilde forstaaet Religionsiver, havde den ellers kloge Lud­

vig ophævet det nantiske Edict, og derved berøvet sig selv

mange duelige Borgere, Videnskabs- og Handelsmænd,

Kunstnere og Haandværkere i alle Fag.

Endeel af disse

ønskede, at nedsætte dem i Danmark: og, blev end dette

i nogen Tid hindret, fordi ogsaa her, skjøndt ikke hos

Kongen, fandtes ilde forstaaet Religionsiver; saa dog, ej

allene tilstædede Christian disse Udvandrede Borgerret og

frie Grudsdyrkelse efter deres Skik, men opmuntrede dem

endog at komme hid, ved at tilsige dem tyve Aars Skatte-

friehed, og flere Benaadninger. Var end Christians ypper­

lige Dronning, den yndige Charlotte Amalie (og hvor kunde

jeg andet, end nævne hende?) den, som havde drevet

dette Værk, saa udmærker det dog den vise Regent, at

han heller hørte sin Venindes forstandige Raad, end det

Usands, som andre havde forebragt ham.

For den danske Handel, og Søefart, var Christians

Regjering en vigtig Epoke. Øen St. Thomas var vel alle­

rede forhen besejlet af de Danske; men først, formedelst

denne vor Konges vise Omsorg, blev Kolonien, som ogsaa