![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0100.jpg)
98
nuværende Gitter hen til Adelgade fra, og anlagde
Kronprinsessegade, det blev ham aldrig tilgivet af
de ægte Københavnere. Datidens Aviser vrimler da
ogsaa af Beklagelser, fordi Haven var ødelagt, ikke
alene ved at den var beskaaret og ikke længer
passeredes som før, men tillige fordi den idylliske
Fred, man før havde søgt herinde, nu forstyrredes
af Militærets »buldrende Trommer og skingrende
Piber«. Og i »Rosen« paa selve det dejlige Slot trak
man Klasselotteriet!! En større Profanation af
Fjerde
Christians
skønne Mesterværk kunde daarlig tænkes.
Den Dag i Dag kan ingen god Københavner med
Hjerte for sin kære By tilgive
Frederik den Sjette
denne Helligbrøde.
Livet i Kongens Have har inspireret nogle af vore
Digtere.
Poul Martin Mollers
nydelige »Scener fra
Rosenborg Have« skatter vi alle; vi ved jo ogsaa,
at den sidste af dem, »Hans og Trine«, inspirerede
J.
L. Heiberg
til »Aprilsnarrene«. Men
Heiberg
har selv
brugt Haven som Ramme for sit Vaudevillesynge-
stykke: »Et Eventyr i Rosenborg Have«, hvorfra vi
alle mindes de to muntre Figurer Madam
Sommer
og Pensionisten
Winther.
— Allerede den Gang var
Haven ved at blive erobret af Ammer, Gardister og
Børn, og i vor Tid er den jo største Delen af Dagen
Børnenes Eldorado, hvorfor man ogsaa har anbragt
Børnenes Digter,
II. C. Andersen,
i
Saabijes
Gen
givelse herinde, ligesom det er naturligt, at man har
givet Plads for Danmarks børnevenligste Dronning,
Caroline Amalie,
her. skønt den krinoline-klædte
Skikkelse ikke egner sig for plastisk Behandling, og
Statuen derved kommer til at betage Slottet noget af
dets fjerlette Ynde.
Den maaske allerstørste Uret, der er gjort Kongens
Have i vore Dage, er, at man har fældet den kongelige
Frugthave og i dens Sted anbragt nogle Plæner, der
aldeles ikke hører til Havens Stil, og lagt Bagsiden
af Herkules-Pavillonen blot. Hvis det skal være