102 / 142
100
bortførte den smukke og uskyldige Skuespillerinde,
Jomfru
Mette Marie Rose,
efter Forestillingen paa
Det kgl. Teater. Medens Greven stod i Ledtog med
Skuespillerindens Moder, havde han for at skaffe
Faderen, den berømte Ilolbergskuespiller
Rose,
af
Vejen indbudt denne til et Gæstebud. Midt under
Maaltidet lod Greven, som om han blev kaldt til
Hoffet, og et Par af hans Venner holdt nu
Rose
tilbage, halvt med Magt. Da Faderen endelig slap løs
og blev klar over, at Datteren var bortført, satte han
Himmel og Jord i Bevægelse for at befri hende og
brugte hertil ogsaa den bekendte Forfatterinde
Charlotte Dorothea Biehl.
Endda var det næppe lykkedes
ham at redde Datteren, om ikke Greven havde
begaaet den Dumhed overfor Kongen at nægte at
kende noget til Historien. Herover blev Majestæten
vred og lod foretage Husundersøgelse i Palæet, hvorved
Jomfru Rose
kom for Dagen. Greven blev forvist
til sine Godser i Norge og maatte betale en større
Pengebøde »i Reparation« til Aktricen. Sagen vakte
uhyre Opsigt i Byen, hvor det var en stor Sjældenhed,
at en stakkels Aktrice kunde faa sin Ret overfor en
saa mægtig Adelsmand.
Jomfru Rose
kom aldrig
mere til Scenen. Hun sendtes paa Landet og ægtede
nogle Aar efter Kapelmusikus
Schiorring.
Danneskjold-Laurvigen
solgte senere Palæet til
Etatsraad
de Coninck,
den rige Ejer af Dronning-
gaard; da Christiansborg Slot brændte, købte Enkedronning
Juliane Marie
Gaarden, og da hun døde
1796, købte
Constantin Brun,
gift med
Friedericke
Brun,
geboren
Munter,
Palæet og udstyrede Salene
pragtfuldt og boede lier til sin Død 1836. Derefter
ejedes det en kort Tid af Murmester
Lijihans,
indtil
Grev
A. V. Moltke
købte det.
Skraas overfor ligger, gemt bag en dejlig Smedejerns Port det gamle
Berckenlinske
Hotel, opført for
Grev Berckentin af Arkitekten
Eiqtved
i det 18. Aar
hundredes Midte. Stilen er Rokokko, men Virkningen