107 / 142
105
gennem Forspillet og lige begyndt paa 1ste Akt,
da en Lampe eksploderede og antændte det let fængelige Enebærris; der opstod en frygtelig Panik, og
medens Skuespillere og Orkester reddede sig ud ad
en Bagdør, trængtes Folk ved Indgangen, trampede
hinanden ned, hylede og skreg; ingen Ledelse var
der, og 180 Mennesker omkom i Flammerne, der
snart efter bredte sig til det pragtfulde Slot, der i
mindre end 4 Timer var lagt i Aske.*)
Nu henlaa Sophie Amalienborgs Ruiner i en Række
Aar. Mindet om den sørgelige Begivenhed skræmmede Folk fra Stedet, Haven forfaldt, og en kostbar
Grund laa saaledes ubenyttet hen. 11703 bestemtes det,
at Stenene paa Sophie Amalienborg skulde anvendes
til en
Garnisons Kirke,
der blev kaldt »Den Herre
Zebaoths Kirke«, og er den samme, som ligger
her endnu. Oprindelig skulde der hveranden Gang
prædikes paa Dansk, hveranden paa Tysk, hvorfor
der var to Præster, men de laa stadig i forargelig
Strid med hinanden om Offeret o. 1.; navnlig var
en dansk Magister
Knud Tommcrup
en meget strid
bar Herre, der senere lagde sig ud baade med Menig
hed og foresatte ved under Pesten 1711 at forlade
Hovedstaden efter fra Prædikestolen at have sagt:
»København er et Sodoma og Gomorrha, hvorfor
enhver, som kan, bør forlade denne formedelst dens
Ugudelighed til Ødelæggelse indviede Stad.«— Først i
1819 faldt den tyske Prædiken bort. — Paa Kirke-
gaarden omkring Garnisons Kirke findes adskillige
Grave, her hviler saaledes
J. P. E. Iiarlmann
og
hans Fader
A. W. Hartmann,
Skibsværftsejeren
Lars
Wilder,
som gav Wilders Plads Navn, Malerne
Lorentzen
,
Eckersberg
og
Lundbye,
(for de to sidste findes
der indsat Minderelieffer af
Jerichau
og
II. V. Bissen
i Kirkemuren). En sondret Sten minder om Dispa-
chor
Buntzen,
Stamfaderen til den navnkundige
Heiberg-Buntzenske Slægt, og endelig bærer en Sten
*) Se iøvrigt Louis Bobé: Operahusets Brand.