106
den nu for længst glemte, skønne Skuespillerinde
Mette Marie Astrups
Navn. Der har næppe været
nogen skønnere Kunstnerinde paa vor kongelige
Scene; men med Talent var det saa som saa.
Vi drejer om ad Amaliegade og sender en venlig
Tak op imod
Casino
i Erindringen om de fornøjelige
Aftener, vi har tilbragt der, vi husker ogsaa, at det
var i det dengang nyopførte, af Tivolis
Carstensen
skabte, Lokale, at de berømte politiske Møder d. 11.
og 20. Marts 1848 holdtes.
Vi nærmer os nu
Amalienborgs
Slotte, og ved at
passere »det Gule Palæ«, hvor nu Prins
Valdemar
bor paa første Sal og den gamle Historiker Prins
Hans
boede i Stuen, tænker vi allerførst paa Kong
Christian den Niende,
fordi han havde sit Ungdomshjem her. Som de øvrige amalienborgske Palæer er
dette ikke kongeligt født, dets Oprindelse stammer
fra en slet og ret Urtekræmmer og Sukkerhandler
Bargum,
der opførte det 1764 og Aaret efter gjorde
sig mindre smigrende bekendt ved at spekulere i
Slavehandel paa Vestindien, noget, der til Ære for
vort gode Land heldigvis mislykkedes. I 1809 købte
Kongen det til Bolig for den daværende »Kronprinsesse«, hans Datter
Caroline,
senere gift med
Arveprins
Ferdinand.
Idun var dengang nyforlovet,
og den ulykkelige Prinsesse havde jo den Sorg liere
Gange ved Døden at miste sine fremtidige Gemaler.
Senere boede Hertug
Vilhelm
af
Gliicksborg, Chri
stian IX.s
Fader her, naar han var i København,
og fra 1837 var det
Christian den Niendes
Bolig,
hvor alle hans Børn er fødte, og hvor det berømmelige
og berømte Familieliv udfoldedes, som vandt hele
Europas Beundring.
Det næste, vort Øje møder, er
Kolonnaden,
Bygmester
Ilarsdorfjs
skønneste Mesterværk, der skaber
Forbindelsen mellem det
Mollkeske
og det
Schackske.
Palæ, som vi nu kalder Christian den Syvendes og
Christian den Niendes. Den er opført 1794, og For-