114 / 142
112
Carstensens Vintertivoli skulde være et Sted, hvor
Københavnerne i Vintertiden kunde forlyste sig med
Sang og Musik under lignende frie og sydlandske
Former som i Tivoli: derfor blev det den mauriske
Stil, som skulde herske: endnu minder Ord som Pergola og Bazargang derom; men da var Bazaren en
virkelig Række Boder, Pergolaen en rigtig Vinterhave,
og i den store Sal skulde Underholdningen, ogsaa
af scenisk Art, veksle med Musik.
I Stueetagen var et Springvand, som »holdtes
aabent« hele Dagen, der var ogsaa Restavration,
Café og Billard — alt mod en ringe Entré; Restavra-
tionen bestod af en større og en mindre Sal; i den
lille kunde man abonnere paa Middagsmad, og smaa,
sluttede Selskaber kunde leje den. Og Caféen var
udstyret med en hidtil uset Elegance: Borde med
broncerede Jernfødder og Marmorplade, og langs
Væggene var anbragt Kanapéer med rødt Fløjl. Bag
dem var de smaa Kabinetter, der eksisterer endnu,
og der trak Levemændene sig ind med deres Damer.
I øverste Etage var et Konditori med Buffetter
anbragt imellem store og lille Sal. Paa begge Sider
af den store Sal var der Øltunneller i Lighed med de
tyske Ølknejper.
Folk, deriblandt »Corsaren«, troede, at Carstensen
var angrebet af Storhedsvanvid, og hans næste Maal
vilde være at blive Statsminister; men han naaede
at sætte sin Vilje igennem, og selveste
Christian d.
V III
og
Caroline Amalie
kom paa Besøg og glædede
sig særlig over den første Dirigent,
H. C. Lumbijes
Musik fra Kl. 7 1/.—12. Hele Byen var »frapperet«,
siger Berlingskc Tidende. Ogsaa Arkitekten,
Stillmann
,
berømmedes i høje Toner.
Lumbyes Casino-Vals Iløj over hele Byen, og den
fine Portion valsede i den lille Sal, som altsaa var et
ideelt »Palais de danse«.
I Carstensens eneste Sæson opførtes der Pantomimer med
Pricerne
i, og i November dansede
Juliette,