119 / 142
117
os intet nyt om en Genialitet, der skal særkende vor
Tids Arkitektur, og skulde man pege den Bygning
ud, man med særlig Glæde dvæler ved, bliver det en
af de gamle,
Iiarsdorjjs
fine Privatbolig, vort nu
værende
Udenrigsminislerium.
Det er blot ubegribeligt,
at Staten ikke straks købte hele Bygningen, saa havde
man undgaaet at faa den ene Del af det skændet af
moderne Forretningsrader. Men
Harsdorf]
har kun
haft liden Tak af den By, hans Kunst har smykket.
Man har sat en trykkende Etage til paa Landmandsbankens Ejendom; man har trods harmfyldte Protester listet sig til at rive hans skønne Løveapotek
ned og anbringe Ntirnberger-Marcipan i Stedet.
Se nu paa Ministeriets Bygning, og kast derefter
Øjet over mod
Tholls
Palæ, et Arbejde, som væsentligst skyldes
Jardin, Ilarsdorffs
Forgænger, Repræsentant for Overgangen fra Rokokko til Empire. Hvor
meget roligere, fornemmere og finere er ikke Ilarsdorffs
Hus, frit som det er for Overlæsselse af Balustrader
og Statuer.
Oppermann
gør i sin Bog om »Kunsten i
Danmark under
Frederik V
og
Christian VII
« opmærksom paa denne Sammenligning, ligesom han med
Iloyen
peger paa den morsomme Løsning hos
Ilarsdorff
med at vende Kapitælernes Smalside udad, da der ikke
er Plads til at lade Rundingerne udfolde sig. Uden at
vide det har Kunstneren her handlet i Oldtidens Aand;
thi mange Aar efter hans Død har man paavist en lignende Løsning af Vanskeligheden i en Oldtidsbygning
i Pompeji.
For at begynde et Sted, vender vi os nu til
Char-
lollenborg,
og vi ved, at Slottet er opført af Kalø
Sten af
Ulrik Frederik Gijldenlove.
Han var fem Aar
om at faa Slottet færdigt, og hvis man har lange Øjne,
kan man paa de smukke Skorstene se Aarstallet 1677
indskrevet paa Siderne, der vender mod hinanden.
Vi har nu nærmest Indtrykket af, at Facaden er
utilladelig snavset, saa sort, at Det kgl. Akademi for
de
skønne
Kunster burde skamme sig derved. Man