118 / 142
116
og at det var disse gyldne Egenskaber,
Samtiden
anvendte allegorisk paa den jævne og troskyldige
Christian
med de smaa Aandsevner, men det elskværdige Lune, der gjorde ham saa ligefrem i Sind, at
de københavnske Borgere endda, naar han kørte
gennem Byen, stod i Vinduerne med Glas i Haand
og drak hans Skaal, hvad han naadigt takkede for.
Der er maaske ikke alligevel saa lidt Mening i, at
han nu er alle Københavnernes Kælebarn, »Manden
paa Hesten«, som vi lidet respektfuldt kalder ham,
hvis vi da ikke helt lader ham ude af Betragtning og
kun tænker paa det rare Dyr, vi alle holder saa meget
af og derfor lader være Hovedpersonen i Gruppen,
medens vi slet og ret mødes »ved Hesten«.
En vekslende Skæbne har det omkring »Hesten«
anbragte Anlæg, »Krindselen«, haft. Til at begynde med
var det Blomsterbede i fransk Stil; senere fældede
man Træerne for kort efter at plante nye, som i
Fyrrerne atter flyttedes og fandt en gæstfri Jordbund paa Gaunø ved Næstved, hvor de danner en
prægtig Lindealle den Dag i Dag.
Ved den sidst stedfundne Omregulering af Kongens.
Nytorv er Torvet fra et Færdselssynspunkt gjort
ideelt med sine mange »Heller« og Rabatter; men
det vil desværre snart vise sig, at den nyanbragte
yderste Trærække omkring Hesten ganske vil berøve
Torvet dets Karakter ved at tage Udsigten fra Char
lott enborg og Nyhavn. Hvor langt naturligere vilde
det ikke have været, naar man havde Træer til overs,
da at anbringe dem langs Fortovets Sider; formodentlig var man da ogsaa sluppet for de Skamstøtter
af Plakatsøjler, som til ingen Verdens Nytte skænder
Kongens Nytorv saa vel som vore øvrige Torve.
Det gammeldags Præg er forsvundet fra Kongens
Nytorv. Det er blevet en moderne Bys Torv, skønt
Byens Midtpunkt forlængst er gledet fra det. Men
endnu er det Torvet med de mange Minder. De nye
Bygninger, der har rejst sig i de senere Aar, fortæller