Previous Page  118 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 142 Next Page
Page Background

116

og at det var disse gyldne Egenskaber,

Samtiden

anvendte allegorisk paa den jævne og troskyldige

Christian

med de smaa Aandsevner, men det elskværdige Lune, der gjorde ham saa ligefrem i Sind, at

de københavnske Borgere endda, naar han kørte

gennem Byen, stod i Vinduerne med Glas i Haand

og drak hans Skaal, hvad han naadigt takkede for.

Der er maaske ikke alligevel saa lidt Mening i, at

han nu er alle Københavnernes Kælebarn, »Manden

paa Hesten«, som vi lidet respektfuldt kalder ham,

hvis vi da ikke helt lader ham ude af Betragtning og

kun tænker paa det rare Dyr, vi alle holder saa meget

af og derfor lader være Hovedpersonen i Gruppen,

medens vi slet og ret mødes »ved Hesten«.

En vekslende Skæbne har det omkring »Hesten«

anbragte Anlæg, »Krindselen«, haft. Til at begynde med

var det Blomsterbede i fransk Stil; senere fældede

man Træerne for kort efter at plante nye, som i

Fyrrerne atter flyttedes og fandt en gæstfri Jordbund paa Gaunø ved Næstved, hvor de danner en

prægtig Lindealle den Dag i Dag.

Ved den sidst stedfundne Omregulering af Kongens.

Nytorv er Torvet fra et Færdselssynspunkt gjort

ideelt med sine mange »Heller« og Rabatter; men

det vil desværre snart vise sig, at den nyanbragte

yderste Trærække omkring Hesten ganske vil berøve

Torvet dets Karakter ved at tage Udsigten fra Char­

lott enborg og Nyhavn. Hvor langt naturligere vilde

det ikke have været, naar man havde Træer til overs,

da at anbringe dem langs Fortovets Sider; formodentlig var man da ogsaa sluppet for de Skamstøtter

af Plakatsøjler, som til ingen Verdens Nytte skænder

Kongens Nytorv saa vel som vore øvrige Torve.

Det gammeldags Præg er forsvundet fra Kongens

Nytorv. Det er blevet en moderne Bys Torv, skønt

Byens Midtpunkt forlængst er gledet fra det. Men

endnu er det Torvet med de mange Minder. De nye

Bygninger, der har rejst sig i de senere Aar, fortæller