142 / 142
140
Hvor megen Sorg end København i Tidernes Løb
har voldet os ved sin Vanrøgt og sin altfor pludselige
og voldsomme Voksetrang, er og bliver det dog Lan
dets Hjertebarn, det Sted, hvor dets Sønner længes
imod fra de lange Rejser, hvor de bedst føler sig
hjemme, hvor de maa træde varligt paa Mindernes
Grund; der er ogsaa en uerstattelig Skat i dem, en
dyb Poesi rummes i de simple Ord;
De svandt, de svandt!
KØBENHAVNS
KOMMUGLBitiLIOTEKER
U - 0