141 / 142
13«
H ans
Jørgens Gaard
(ingen ved, hvem den
Hans Jørgen
er, der gav denne Gaard Navn) for at komme ind;
men endnu har vor Bys Ledelse en Ærespligt at opfylde
ved at sætte selve Bygningen i anstændig Stand og
ved at faa Ende paa de endnu endeløse Forsøg paa
at restavrere Fresko-Malerierne paa Facaden. Før
dette sker, har Købei.havn ikke betalt sin Gæld til sin
største Kunstner, hvis storsiaaede Gave til sin Fødeby
forpligter denne til at vogte og værne om Skatten.
Vi kan ikke ende vor Vandring her uden at kaste
et Blik over til den gamle Købmandsgaard paa den
anden Side af Kanalen, der, da
Christian den Sjette
som Kronprins fik Bolig der, fik Navn af »Prinsens
Palæ«, oprindelig tilhørte den Købmand Wigant Mi-
ckclbecker, efter hvem Wigantsgaden opkaldtes, men
inden den Tid havde den som »Palæet i Kalveboderne«
erhvervet sig sin største Navnkundighed ved i 1716 at
tjene til Bolig for Czar
Peter den Store,
som med Undtagelse af de faa Nætter, da han boede i Thotts Palæ,
husede eller rettere huserede her; thi han og hans Officerers fornemste Plaisanterie var, naar de blev fulde, at
skyde til Maals efter de line Stuklofter. Da
Frederik
den Femte
havde boet her som Kronprins, fik han nogen
Kærlighed til Stedet og lod det restavrere af
Jlars-
dorff,
der gav det dets nuværende Skikkelse. Det
blev da et Slags »adeligt Vartov«, hvor de afdankede
Mofembedsmænd nød Naadensbrødet, hvor de navnkundige Malere
Abildgaard
og
Jens Juel
havde Atelier
i Biddersalen, og hvor
Højesteret, Videnskabernes
Selskab
og
Selskabet for nordisk Oldkgndighed
har haft
Lokaler. Midt i forrige Aarhundrede blev det indrettet
til Nationalmuseum, men det maa blive en Opgave nu,
da Det kgl. Biblioteks Skatte er bragt i Sikkerhed, at
søge et mindre brandfarligt Sted ogsaa for de Kostbarheder, der rummes i Prinsens Palæ. — I Haven bag
Museet staar den Skamstøtte, som fra 1660 til evig
Tid skulde have staaet paa Graabrødretorv til Minde
om Ulfeldts Forræderi.