132 / 142
Bag Christiansborg, Stormbroen.
NIENDE AFSNIT.
S
l o t s h o l m e n
er endnu, da disse Linier bliver til,
tinder Forandringens Tegn. Længe maatte vi vente,
inden Rigsdag og Regering gjorde det hovmodige
Ulykkesvarsel, der med Urette er tillagt
Chr. Berg
:
»Paa denne Tomt rejser sig intet nyt Christiansborg,«
til Skamme; og længe har Slottet været under Opførelse, chikaneret som Rygmesteren har følt sig af
de smaaligste og latterligste Arbejdskonflikter.
Og nu, da Slottet i det væsentligste er færdigt af
Ydre, har dets Arkitekt,
Thorvald Jørgensen,
beredt
København en stor og dyb Skuffelse. Det Hus, der
skulde rumme vort fribaarne Lands udøvende, lovgivende og dømmende Magts Repræsentanter, burde
have noget frit, højt og luftigt over sig, burde beher
ske Byen i knejsende Rankhed, og saa har vi faaet
en tung og trist Stenkolos med et Taarn, der intet
Spir ejer, men selv tynges mod Jorden med en kullet
Krone, der minder om en af Frk. Zahles kvindelige
Studenters Huer.