117 / 142
115
Kunstnere havde herhjemme i denne Tid, var det
ikke saa underligt, at man tyede til Udlandet. Men
lige saa heldig som Frederik den V blev med
Saly,
lige saa uheldig var hans Oldefader, da han indkaldte
den franske Billedhugger
Abraham Cesar Amourcnx
og gjorde ham til sin Hofbilledhugger; thi vi kan alle
den Dag i Dag se, at Talentet hos Hr. Amourcux ikke
har været overvældende. Man har ogsaa undret sig
■ over selve Anbringelsen af Statuen, fordi den ikke
staar midt paa Torvet; her er der et Forsvar for Billedhuggeren; thi han har maattet opstille den med det
nvanlagte Charlottenborg for Øje; og staar vi i Slot
tets Port, ja, gaar vi helt tilbage til Udstillingsbyg
ningen, og Portene staar aabne, vil vi kunne se hele Statuen somMidtpunkt for Kongens Nytorv. Man har ogsaa
undret sig over de allegoriske Figurer, der omgiver Billedhuggerarbejdet, og der har været adskillige Gisnin
ger om, hvad de skulde betyde. Allegorierne ligger os
jævne Københavnere noget fjernt, og det er næppe
overdrevent mange af de over Kongens Nytorv spad
serende, der for Alvor har Indtrykket af, at det
unge Menneske, der trampes ihjel af den skikkelige
»Hest« ikke er nogen ringere end »Misundelsen«. Der
er Folk, der har villet gøre ham til Svensker, og der
•er endda i Tider, hvor Forstaaelsen mellem os og
vore fortrædelige Brødre hinsidan var mindre varm,
i svenske Blade fremkommet Beklagelse over, at man
har anbragt en Svensker i den lidet behagelige Stilling; men vi kan trøste de misfornøjede med, at Mis
undelsen er international. Lige saa lidt falder det no
gen ind, at det er »Visdommen« i
Minervas
Skik
kelse, »Tapperheden« i
Ilerkules',
»Ædelmodigheden«
i Alexanders
og »Hæderen« i en Kvindeskikkelse,
•der bærer en Pyramide, som holder Vagt om Kong
■ Christian den Femte.
Thi den højsalige Konge udmærkede sig som bekendt ikke i fremragende Grad
ved nogen af disse Egenskaber. En Rædsel er det at
lænke paa, at disse Figurer endog har været forgyldte,
8* .