120 / 142
118
spørger uvilkaarlig om, hvorledes Renligheden er
indvendig, naar der ikke har været anvendt rensende
Midler paa den udvendige Side lige siden, ja, længe
før
Thorvaldsen
havde sit Atelier her. Man faar næsten
ikke Øje paa Frederik V’s Buste over Porten. Den
skal
nemlig være sort. Og man undrer sig endnu mere
over det Barbari, der ganske har knust Slottets Virkning, naar man ser det bagfra. Der har man klasket
den ene grimme Tilbygning til efter den anden, og
man aner knap, hvor smukt Slottet var, da der var
Udsigt derfra ud over
Charlotte Amalies
Have helt
ned til Vandet. — Lidt ældre Folk vil kunne huske
den Tid, da Dronningens Have var
botanisk IIave,
—
forst 1874 udlagdes hele dette store Terræn til Byggegrunde. Megen Historie har Slottet ikke. Ganske
vist holdt
Frederik V
som Kronprins sine Orgier
her, hvor adskilligt af Byens kvindelige Bærme for
lystede ham for saa rigelig Betaling, at han, uden at
de derfor turde beklage sig, endte Gilderne med at
gennempiske disse Kvinder paa deres blottede Legeme. Iler boede den bizarre, men interessante Forfatterinde
Charlotte Dorolhea Biehl,
hvis Fader var
Slottets Forvalter. Man har sikkert gjort hende en
Del Uret ved at kalde hende »Hoftrappesladrersken«;
thi det meste af de Ting, hun har oplyst i sine Breve
til
Biilow
paa Sandcrumgaard, har senere ikke kunnet
afkræftes. For Resten var hun jo et Barn af sin Tid,
og hendes Skuespil, som endda blev opført paa den
kongelige Scene, var haarrejsende. Hun har indført
Cervantcs
’ udødelige
Don Quijote
i dansk Læseverden og
var en Kvinde med Hjertet paa det rette Sted, det
viste hun ikke mindst ved sin Hjælpsomhed mod
Rose
,
da hans Datter var bortført.
Det bliver dog først og fremmest som Hjem for
Akademiet for de skanne Kunster,
at Charlottenborg
vil staa for vor Tanke. 1753, da
Eiglved
var Direktør,
fik Akademiet Slottet til Lokale, og store er de Navne,
der knyttes til Direktørposten; vi kan nævne:
Abild