110 / 142
108
Vi staar altsaa paa Amalienborg Plads, der som
Frederiksplads var langt større, men efter mange
opgivne Planer blev Størstedelen af den udparcelle-
ret, og Kongen forbeholdt sig kun den ottekantede
Plads, hvor nu Palæerne ligger. I 1749 overlod han
den til fire Adelsmænd, imod at de her skulde opføre
ensartede Palæer. Det blev da saaledes, at Grev
Moltke
opførte det nuværende
Christian d. Syvendes
Palæ,
Lewetzau Kony Christian X.s, Brockdorff
Enkedronningens, og
Christian den Niendes
var overdraget
Lovenskjold,
der dog kort efter overlod Fuldførelsen til Enkegrevinde
Schack.
Da Christiansborg
brændte i 1794, var man i Trang for Kongebolig.
Kongen havde allerede tidligere købt det Brock-
dorffske Palæ til Brug for Landkadet-, senere Sø-
kadetakademiet, og nu købtes Resten, idet det Molt-
keske Palæ indrettedes til Residens og derved blev
Christian d. Syvendes.
Siden da har Kongefamilien, naar man netop
undtager
Frederik den Syvende,
ført sit Familieliv
her, medens Christiansborg efter Genopførelsen var
viet de store, officielle Fester. — Ganske naturligt
vender Tanken sig nu først imod det Sted, hvor Kong
Christian den Niende
døde, og vi husker da, at Kong
Frederik den Sjette,
der allerede som Kronprins re
siderede her, ogsaa lukkede sine gamle, trætte Øjne
indenfor disse Mure, da han døde d. 3. December 1839.
Senere døde ogsaa
Frederik den V’s
Datterdatter,
Frederik d. VFs
Enke, den i sit Ægteskab ulykkelige,
men mod sin utro Husbond rørende trofaste
Marie
Sofie Frederikke
i dette Palæ den 21. Marts 1852.
Ligeoverfor, i Kong Christians nuværende Bolig,
residerede Danmarks litterært og kunstnerisk interesserede Konge,
Christian den Ottende,
med sin
skønne Dronning,
Caroline Amalie.
Her samledes
Danmarks Guldalderdigtere omkring den fyrstelige
Mæcen, der allerede som Prins havde befriet
Baggesen
fra Gældsfængslet i Paris, og som satte en Ære i at