Privilegie
til at maa
etablere
sig her i
K iøbenbavn
som
Materialist
og
laborant,
og tillige med at m aa falholde og sælge al Slags sædvanlig
U rtek ram have vi først indhen tet
Assessorum Pharmaciæ
i
Collegio
Deres Betænkning, som herved allerunderdanigst findes bilagt (se
ovenfor): Dernæ st have vi og foretaget samme Sag i en ordentlig
Col-
legii
forsam ling, hvo rud i ermeldte
Assessores Pharmaciæ
vare tilstæde.
Den
quæstion
om en
Materialist
og
laborant
efter dette Lands Fo rfa t
ninger kan finde Sted?
decideres
allernæ rmest ved at give denne
termino
en fixeret Bestæmmelse; en
Materialist,
der saaleedes som i
Hamborg,
Holland
og andenstæds sælger saa vel
simplicia
som
præparata me-
dica
og chym ica i store og sm aa
quantitæter,
uden dog at give sig
af med
Recepters
Tillavelse, den er her hos os icke passelig. Men
den
Materialist
og
laborant,
som fo rhand ler og tillaver de
Simplicia
og
Præparata chym ica
som enten til
usus oeconomicos
eller Konsters
og Haandvæ rkeres Drivt kan behøves, den kan gierne tillades, og
derved vindes en nye Nærings-Vej for et eller andet duelig
Subjecto.
Aarsagen, hvorfor det første Slags ey vel kan
tolereres
hos Os, beroer
først paa
Apothequernes
forundte udtryckelige
Privilegia
, sam t og efter
Medicinal-
forordningen af 1672, dens 29.
Ar ticel,
som aabenbare ude-
lucker saadanne
Materialister;
dernæst og paa
Apothequernes
Jnd retn ing
her hos os; th i i Holland, Engelland, F rank rige er et
Apotlieque,
som bekiendt, ickuns et liidet
Officin,
hvori
recepter prepareres,
og
hvor ickuns liidet fo rraad af
Medicamenter
fordres, saasom de efter
fornødenhed imm er h a r
ressource
til
Materialisterne;
men her hos vores
Officiner
, især i Hovedstæderne, er tilliige et anseelig Oplag af alle
Medicinalibus,
hvilket fornødenhed udkræver, saasom de udenlands
fra m aa forsynes med de fleeste
Articler,
hvortil ofte megen tiid ud-
fordres, saa de af F ryg t for Mangel stædse maa være overflødig
pro-
visionerede.
Denne i sig fornødne forfatning giør vores
Apotliequere eo
ipso
til det Slags
Materialister,
de sælge og
fournere
deres Vare i
smaa og store
partier
til
Apothequerne
i
Provincerne,
til
Manufacturister
og Konstnere, icke efter
Apothequer-taxten;
men efter
Accordt
og en
billig
avantage.
Her kunde maaskee indvendes, at det var billigt,
at
Apothequerne
levede af deres
officiner
, og at landet vandt nogle
Borgere meere, ved det, at
Materialister
bleve
privilegerede,
som da
kunde giøre det samme, hvad nu de Fremm ede giøre; Men hertil kan
svares, at det icke kunde betages
Apothequerne
at lade deres Vare
komme, saa vidt muligt, selv fra første Haand, at sælge dem i stort
og smaat, j
oreparerede
og
upreparerede,
at forfærdige selv deres
Droguer
og
composita,
og altsaa blev intet til overs for
Materialisten,
og alt
det, der blev for ham , blev et Skaar og Afbræk for dem. Staten
-
27
-




