ChristianshavnsApothek

ey at

Supplicanten

haver Lyst til at gaae denne sædvanlige Vey lil

at nyde befordring, men vil hellere, om mueligt var, m isbruge Kon

gelig Naade og indtrænge Sig paa andre Sine M edundersaattere til

deres største Skade og Tab.

To Dage efter at denne E rklæ ring var forfattet, skrev Müller til

Gehejmeraad, Oversekretær, Greve Otto Thott, at han var underrettet

om, at han s Ansøgning var sendt til det medicinske Fakultet, hvorfor

han tillod sig at forestille, at han kun havde lidet Haab, men snarere

en velgrundet F ryg t for al mulig

Resistence

fra dette Kollegie. »De fleeste

af dette

Collegio

staae i

Connexion

enten formedelst Venskab eller Svo

gerskab med een eller anden af

Apoiheckerne,

som for det meste ere

bem idlede Folk, der have Leylighed til at giøre sig mange Venner og

altsaa let kan faae Nys

0111

alt hvad der kunde synes at

præjudicere

dem. Følgelig vil der ikke fattes paa

specierne Argumenter

for at

ku ldkaste m it Anlæg, hvor tienlig det endog maatte være for

Publico.

Men Naadigste Herre! Sagen taler for sig selv, n aa r den alleene

maae betragtes med upartiske Øyne.

Apotheckerne

forskrive selv for

det meeste deres

Medicinalia

og n aa r altsaa

Apotheqverne

eller andre

i de smaae Stæder og

Provintzerne

behøve noget maae de betale det

saa meget dyrere, hvilket gaaer ud over

Publicum .

Derimod vilde

jeg forpligte mig til, efter det erholdte Allernaadigste

Privilegium

som ikke synes at være noget

anomalisk,

siden der gives saadanne

Folck i Holland, Berlin, Hamborg, ja endog i

A ltona

:/ at levere

hvad jeg tillades at handle med i henseende til

medicinalia

for samme

P riiser som de kan haves for fra første Haand, ja vel undertiden

ringere. Saaledes blev Pengene i Landet,

Publicum soulageret

og jeg

ved Deres

Excellences

Naade sat i en Vey, efter at alle Veye ligesom

ere tillugte for mig, uden at jeg h a r fortient det.

Jeg søger intet

Monopolium,

Enhver h a r sin F riehed, jeg kunde

derved tiene

Publicum

ved og i den

private

Huusholdning med adskil

lige

chgm iske

Forsøg, som jeg nu maae lade være uforsøgt af Frygt

for, at det lidet jeg behøver til L ivsophold skal derved forsvinde og

gaae fra dem jeg er pligtig at ernære«.

Derefter er der fra Kancelliet blevet tilstillet Müller en Ordre til

at indlevere en Specifikation paa de Sorter af Medicinalia, som han

i sin Tid vilde p ræparere og falholde; han svarer dertil (2. Ja n u a r

1768), at han h a r søgt Bevilling til som L abo ran t og Materialist at

præparere og en gros udsælge P ræ p ara ta Chymica et medica, følgelig

alt hvad derunder henhø rer; »thi om jeg skal være i Stand til at

four-

nere

uden Byen og fremmede Stæder, som m in fornemmeste Hensigt

er i saa er det en Nødvendighed at være

sorteret;

men

Medica

kunde