24 / 58
berg Berg- og H yttevæ rker, h vo rved han udvidede sine Indsigter i
Hyttevæ senet, desuden gav han s P rin c ip a l ham de første Grunde i
Botan iken .
1754
vend te Mü ller tilbage til Kong Salom on s Apotek,
h vo r han gjo rde T jeneste i tre Aar. H erfra gik han s Vej til Up sala,
h vo r han studerede hos L in n é og W aleriu s i tre F je rd in g a a f. E fte r
sin H jem kom st fik han P lad s hos Cappel, der nu v a r b levet Apoteker
ved F red e rik s H o sp ita l; der b lev han i
3
A ar og holdt i dette T id s
rum med sin P rin c ip a ls T illad else i Apotekets L ab o rato rium offentlige
F o relæ sn in ge r over M ineralogi. Ved denne T id h ar Mü ller tænkt
paa at skab e sig en fast Stilling. K u ran tbank en s D irektion h avd e i
1759
indgivet et Andragende til Kongen om at maatte oprette sin
egen Mønt, og det H aab, Mü ller fik om efter sin An søgn ing at b live
antaget som Gardejn ved denne Mønt, fo raarsagede, at han paatog
sig en Rejse til B jæ rg væ rk e rn e i Harzen for at gøre sig h ab il til
dette Em bede. P a a denne Rejse fik han i H am bo rg Und ervisn ing
hos den berøm te D ok im ast (o: P robering skynd ige) Jo h a n And reas
C ram er. Da Mü ller kom h jem , b lev han den
23
. December
1760
den nye Mønts Gardejn med en aarlig Gage a f
300
Rdl. Sine F o re
læ sn inger fortsatte h an ; de om fattede nu M ineralogi, Metallurgi og
m ed icin sk Kem i og led sagedes a f F o rsøg . Mønten stansede an tage
ligt
1766
sin V irk som h ed , og Müller, der foruden som G ardejn til
T id er ogsaa h avd e gjo rt T jeneste som Møntmester, afsked igedes med
en foreløbig Pen sion p aa
200
Rdl.
Müller havde den
23
. Maj
1764
giftet sig med den to og tyve-
aarige Anna Dortea B e rg e r; det gjald t da for ham om at skabe
sig en n y L iv s stillin g ; b land t de mange m islykk ed e Anlæg og F o rsøg
til bedre Udkomm e, han i denne T id foretog, v a r ogsaa et, der
viser, at han allerede nu beskæ ftigede sig med F rem stillin g a f Por-
cellæn, en V irk som h ed , der senere gjorde han s N avn bekend t som
Stifter a f den kongelige P o rce llæ n sfab rik i Køb enh avn .
Han fik
1765
selvanden overlad t nogle Ovne, som tid ligere v a r byggede ved
Bastionen R yssen sten , til B rug ved sine Po rcellæ n sfo rsøg, der im id
lertid ikk e fik nogen F rem g an g , mest vel paa Grund a f Pengem angel.
1767
indgav han dernæ st til Kongen følgende An søgn ing:
Stormægtigste
Alternaadigste Arve Konge og Herre.
Da jeg ik k e ved nogen F o rseelse eller slet Opførsel er bleven
sk ilt ved m it L e v eb rø d ; men saadan m in Sk iæbne h ar væ ret en
uomgiængelig Fø lge a f den fo r nogle A ar siden ind tru fne F o ran d rin g
-
21
-