Hofapoteker Joh an Gottfried Becker og Svaneapotekets Inde
haver, Kancelliraad Kristoffer Herfort Mangor, indgav den 26. No
vember til Collegium medicum en Forestilling herimod. De erklæ rer
ikke at kunne have noget imod hans Ansøgning, hvis den kun gaar
ud paa Handel med de Ting, som Fo rordningen af 19. November
1681 tillader Destillatører, Drogister eller Materialister at m aatte fal-
holde tilligemed Apotekerne; men da han melder om alle Slags
Simplicia og
Præparata medica et chym ica,
som det i Følge § 9 af
Foro rdn ingen af 4. December 1672 alene er Apotekerne tillad t at
handle med saa vel en gros som en detail, saa forhaaber de under-
danigst, paa Grund saa vel af de dem forundte Privilegier som af
den nævnte Fo rordning, at Müllers Ansøgning ej bliver ham bevilget,
allerhelst desuden alle hans Grunde, hvo rpaa den mod de kongelige
allernaadigste F o ro rdn inger stridende Ansøgning er bygget, er meget
svage.
Disse Grunde gennemgaas derefter en efter en saaledes:
1) hans første Grund er at hand haver læ rt
Apoteker
Kunsten
og haver giort sig habil i
Chym ien.
Dette nægtes ey, men tillige
kand og være sandt, at der kand findes flere lige saa
habile
, er hand
habit,
som ikke nægtes, men tvertimod gierne troes, da flyder deraf
jo ingenlunde at han til and re Medborgeres, som forhaabentlig ogsaa
tilstaas udfo rdrende
habilité,
Skade og Tab skal forfremmes.
2) hand h aaber ved sin F liid at
contribuere
til mange Penges Be
sparelse for
Medicinalia,
hvilke ved Hiælp af grundig Jnd sig t i det
chym iske S tudium
kand haves liige saa gode, ja ofte bedre hos os
end hos fremmede.
De faa, ja meget faa
præparata chym ica,
som af
Apotekerne
her
ey forfærdiges, da samme i Henseende til den ringe Afsætning deraf
ere for bekostelige at forfærdige i saa smaa
qvantiteter,
som aarligen
forbruges, forskrives mestendeels alle fra
Frederichsborg eller Altona,
saa at disse Penge, der desuden ere gandske faae, ey gaa til frem
mede, men blive meestendeels i Landet, saa at rimelig vis meget
faa Penge ville ved ald anvendende F liid spares.
—
Boniteten
an-
gaaende, da tør vi, udj paakomm ende tvivl, altid underkaste deslige
forskrevne
præparata chym ica
den skarpeste
E xam en
af høylovlige
Collegio Medico;
da vi ere vis paa, at de vil befindes at være som de
bør, endskiønt at de
Laboranter
fra hvilke de ere forskrevne ju s t ey
brillerer
af grundig Jndsig t i
Chym ien,
ja! det ville næsten være for
nærmeligt imod den af det
Medicinske Facullet
aarligen i alle
Apoteker
holdende
Visitation
at tænke anderledes.
3) E ftter som der ere
Laboranter
i andre store Stæder.
-
23
-




