200 / 230
191
i Tiden Lærestolen i Chirurgi kunde komme til at
overdrages en Professor medicinæ, „som ikke i Chi-
rurgien havde den fornødne E rfaring og Indsigt/4
Tværtimod tror man, at Chirurgien v il vinde ved
Foreningen, og i den Anledning gennemgaas nøjere
ikke mindre end 16 Punkter.
1) Uenigheden, der før stundom udartede til V old
somheder, er aftagen efter den nøjere Forening ved
Callisens
Ansæ ttelse. D e chirurgiske og medicinske S tu
denter kappes nu i Enighed, og det er ikke Facultetets
Skyld, at der ikke er Enighed mellem Lærerne, thi det
kan „opfordre enhver til at vise en eneste Lejlighed eller
Omstændighed, hvor vi have vist R ingeagtelse for Chi-
rurgernes Lærer“.
2) Mange Chirurger have i den senere Tid aflagt
ypperlige Prøver i Chemi, Materia medica, Therapia gen e
ralis & specialis, ars obstetricia ja endog i Botanik.
3) Mange Studiosi medicinæ have vist ypperlige
Indsigter i Chirurgi, ja nogle have taget chirurgisk Examen
og have faaet chirurgiske P ladser paa Orlogsskibe.
4) D et vil ikke alene være en Ære for den chirur
gisk e Anstalt at forenes med Universitetet, men den vil
derved bedre bevares ligesom forskellige andre Anstalter,
ganske saaledes som Consistorium tidligere (se P. 56)
har fremhævet det.
5) Man kan ikke se nogen Grund til, at saa nær b e
slægtede Videnskaber ikke kunne forenes ved samme
Universitet, naar Theologi, Jurisprudents o. s. v. godt
kunne være det.
6) Da Chirurgerne have mere praxis interna end
externa, vil Foreningen være særlig fordelagtig for Chi
rurgerne.
7) Man kan heller ikke indse, at de chirurgiske
Professorer kunne have noget derimod, da de ved Exa-
miner ville komme til at examinere saa vel Chirurger
som Medicinere i Chirurgi.
7
1
Der er ingen Grund til at tro, at der nogensinde
skulde blive ansat en Professor chirurgiæ, som ikke var
Chirurg. Var han en studeret Mand som
Christian Berger,
Callisen, Kølpin
eller
Hennings,
[!] burde han have For