199 / 230
190
den betager mig al Lejlighed til at forsvare mig, og da
den maa kaste en skjult M istanke paa min Æ re, min
moralske Character, og min Duelighed.
Den retfærdige Regering, hvorunder vi lever, er mig
Borgen, at H s. Maj. ikke vil kaste en ufortjent Unaade
paa en Mand, som holder sig betrygget, under den Over
bevisning at have opfyldt sine Pligter, at Han vil befale,
at man skal fremkomme med de Grunde, som kunde være
imod mig, for at give mig L ejlighed at besvare dem, og
at Han allern. vil stadfæ ste den m ig forundte Succession,
som første Lærere i Chirurgi efter Prof.
Hennings
, hvad
Forandring end ogsaa med Amphitheatro chirurgico allern.
maatte foretages.
J eg tør ikke tvivle paa det høje kgl. danske Can-
celiets kraftige B istand i denne Sag, og at mine Grunde
ved Forestillingen til H s. Maj. allerund. maatte forestilles“ .
Det er ikke saa underligt, at
Callisen
liar følt sig
meget uretfærdigt behandlet, og det kan ikke nægtes,
at dette rolige Indlæg, som han har holdt frit for
alle bitre Angreb, gør et særdeles godt Indtryk.
Han kunde jo ganske sikkert ikke tie stille og lade
sig træde under Fødder, — men man ser ogsaa,
hvor rigtigt Prof. theol.
Holm
havde set, da han ud
talte sig imod at give en Successionsret, som saa
let kunde komme til at gøre Fortræd.
A t Collegium medicum ikke kunde være ven lig
stemt over for Tanken om en ny Anstalt for Chi-
rurgerne og en Opgivelse af Planen om en Forening
a f Amphitheatret med Universitetet, følger a f sig
selv, men det viste sig dog, at det ikke var muligt
at faa en fælles Indstilling fra hele Collegiet, men
at der kom to dissentierende Vota, et fra
Johan Just
v. Berger
og et fra
Tode.
Collegiets E rk læ ring af 6. Februar 1785 afviser
først den F ry g t, at ved det chirurgiske Væsens F o r
bindelse med Universitetet 1) Det kgl. indstiftede
Theatrum anatomico-chirurgicum vilde indgaa, 2) at