196 / 230
187
ikke kender, da den nedenfor nævnte Erklæ ring fra
Callisen
først er dateret 5. Februar 1785, i Circulation
paa Aarets sidste Dag, men Portefeuillen var i hele
Jan u a r ikke kommen videre end til
ScixtorjpJi,
fordi
enhver mente at behøve Tid, inden han afgav sit
Votum i en saa betænkelig Sag, og fordi ingen
kunde tro, at denne Sag kunde haste mere, end de
andre Sager, der samtidig vare satte i Circulation.
Dertil var saa kommet, at Collegiets Pedel var syg,
og at hans V icar ikke vidste rigtig Besked med
Portefeuillens Befordring. Den nye Decanus,
Rott-
bøll,
havde imidlertid sammenkaldt et Møde til den
følgende A ften forat forfatte Concepten til E rk læ
ringen. Det vilde derefter tage nogle Dage at faa
den underskrevet, „da de fleste, som Practici, sjældent
ere hjemme, naar Portefeuillen bringes“ . Han fort
sætter derpaa meget vidtløftigt, men hans Indlæg
drejer sig i Grunden kun om hans gamle Kæpheste:
Animositeten og den uheldige cliirurgiske Examen,
og man faar aldeles ikke at vide, som han havde
lovet, hvorfor Undervisningen maatte blive bedre,
naar Sammensmeltningen fandt Sted, endsige nogen
Grund til, at den efter
Hennings’s
A fgang uden
Sammensmeltning maatte blive uforandret.
Callisen
maatte nødvendigvis føle sig meget
stødt over at være forbigaaet, og det var ikke mere
end rimeligt, at han maatte beklage sig. Han frem
kom da ogsaa (5. Februar 1785) med et langt Indlæg,
hvori han søgte at godtgøre, at man var ifærd med
at begaa en stor Uret mod ham:
„Da den indgivne Plan, betræffende Forandringer ved
Amphitheatrum chirurgicum fra det kgl. danske Cancelli
er sendt til Collegiimedici Erklæring, og paa
denne
Maade er bleven mig tilsendt, har jeg deraf med Smerte