59 / 230
52
„muntre“ Mænd, som tabe Lysten, naar de se, at
Belønningen forud er optagen. Endeligt synes det
at være mindre nødvendigt i det medicinske Facili
tet, da begge de normerede Lærere ikke have naaet
deres
50
. Aar og aldeles ikke ere svagelige, saa de
kunne ventes længe endnu at forestaa deres Embeder.
Paa den anden Side kan der siges adskilligt til
Fordel for Designationer netop i det medicinske
Facultet. To Lærere kunne ikke overkomme at af
handle en saa vidtløftig Videnskab, og Universitetet
vinder derfor virkelig, naar der ansættes flere Lærere,
naar de nye gøre det i Haab om med Tiden at
komme i de gamles Sted. De studerende ville ikke
tabe ved at høre det samme Emne behandlet af for
skellige Lærere; de ville nok søge at overtale Pro
fessorerne til at indrette Timerne saaledes, at de
kunne høre dem alle, hvilket saa meget lettere kan
gøres, „da det hos os er en god Maade, at de
Studerende i
5
å 6 Aar lægge sig efter deres Viden
skab“ , og de kunne saaledes i det ene Aar høre hos
en Professor, hvad de i det foregaaende havde hørt
hos en anden.
„Begge Kandidaterne ere i saa lykkelige Om
stændigheder, at de behøve ikke at forsømme deres
Lære Embede for at have Levebrød. Ur.
Saxtorp/i
tjener paa en vis Løn af
700
Bdl., Ur.
Callisen
saa
godt, at han lidt i Indkomster vilde vinde ved For-
fremning; begge have længe, uden Haab af Fordel
givet Forelæsninger for medicinæ & chirurgiæ studi-
osis, saa det er at formode, at de ville fordoble deres
Flid ved den Æ re og Fordel, som de nød, dersom
Us. kgl. Maj. bønhørte deres allerund. Ansøgning.“
Endelig har der i lang Tid været Professores
designati i det medicinske Fakultet, „og Studenterne